09 juni 2014

Bøn til Vedkommende

I den lille gade, der løber mellem de to palæer fra Frederikspladsen på Amalienborg til søen, er en fordybet grav, fuld af dynd og mudder. Heri står nedfældet en del pæle, der viser, at alt dette er levninger fra en gammel forfalden slamkiste, der nu ikke længere holdes hævd over.

Jeg vil ikke undlade at nævne, at straks man åbner vinduerne både på kronprinsens og det lige for liggende palæ og dertil stødende pavilloner kan man fornemme denne højst ubehagelige nabo. Men når den på visse årstider står fuld af dynd og dræk, kan søfolk og andre, hvis vej i mørke vinteraftner går forbi her, plumpe i og slå enten ribbenene eller hovedet itu på pælene, og derfor forblive liggende i den.

Min bøn er derfor, at den må komme i betragtning, og enten opfyldes helt og planeres. Eller, hvis det er nødvendigt at den skal bestå (hvad jeg ikke tror, da den ikke har noget synderlig rendestenstilløb) at den da bliver forsynet med et behørigt dæksel, som enhver anden ordentlig og forsvarlig byens slamkiste er.


(Politivennen. 1798, Hæfte 2, nr. 17, s. 267-268. [Estimeret dato: 17. august 1798])

Ingen kommentarer:

Send en kommentar