14 juni 2014

Et Dito

Kan det vel være befalet af en mand som hr etatsråd de Conink, at en karl, klædt i en brun frakke og bevæbnet med en herkuleskølle, må med de mest lumpne skældsord og de groveste trusler anfalde fredelige folk, der, mens han måske sad i et ølhus, troede det tilladt, siden ingen magt forbød det, at bese det nye skib, som hr. etatsråden lader bygge. Især da det skete ved høj lys dag? At det kan være forbuden at bese dette skib, begriber anmelderen vel. Men han tiltror etatsråd de Conink så megen agtelse for menneskeligheden, at han ikke vil tillade nogen af sine tjenere at bruge skældsord og trusler mod fredelige folk, før de har gjort mindelige og venskabelige advarsler uden nytte. Anmelderen heraf vil, når etatsråden forlanger det her, nævne sig.

(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 26, Side 408. [Estimeret dato: 20. oktober 1798])

Redacteurens Anmærkning.

Der er formentlig tale om den stenrige og berømte Fréderic de Coninck (1740-1811). Han var blevet udnævnt til etatsråd i 1783. Hans velstand hvilede på skibsfart, bl.a. slavehandel og boede i det Molteske Palæ i Bredgade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar