I mandag aftes kl. 10½ kom anmelderen på posthuset for at se om posten var ankommen, men fandt på brættet - "Posten er ikke ankommen" -
I tirsdags morges kl. 91/4 indfandt jeg mig der igen og på brættet stod "Posten er ankommen kl. 9½" og man fortalte at karterne havde hængt ude fra kl. 6 om morgenen og var taget ind igen kl. 9. Anmelderen som er en blandt dem for hvem det er højst vigtigt at brevene bliver hastigt modtaget, gør postdirektionen det forslag, at i sådanne tilfælde lade karterne hænge ud fra 8 til 11 om vinteren og fra 7 til 10 om sommeren. Ligeledes ønskede man en anden indretning skete ved karternes indtagelse nemlig: I stedet for at en betjent, når klokkeslættet er ude, kommer og slider tavlen fra adskillige i det samme øjeblik de står og ser på det, kunne man jo lade indgangen lukke med en dør når tiden var ude, og ikke lade flere komme ind, men lade dem som allerede var inde, gennemse karterne. Direktionen ville vist ved at ændre disse to påankede poster, gør sig mange blandt publikum forbundne.
(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 36. Den 29. december 1798, s. 569-570)
I tirsdags morges kl. 91/4 indfandt jeg mig der igen og på brættet stod "Posten er ankommen kl. 9½" og man fortalte at karterne havde hængt ude fra kl. 6 om morgenen og var taget ind igen kl. 9. Anmelderen som er en blandt dem for hvem det er højst vigtigt at brevene bliver hastigt modtaget, gør postdirektionen det forslag, at i sådanne tilfælde lade karterne hænge ud fra 8 til 11 om vinteren og fra 7 til 10 om sommeren. Ligeledes ønskede man en anden indretning skete ved karternes indtagelse nemlig: I stedet for at en betjent, når klokkeslættet er ude, kommer og slider tavlen fra adskillige i det samme øjeblik de står og ser på det, kunne man jo lade indgangen lukke med en dør når tiden var ude, og ikke lade flere komme ind, men lade dem som allerede var inde, gennemse karterne. Direktionen ville vist ved at ændre disse to påankede poster, gør sig mange blandt publikum forbundne.
(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 36. Den 29. december 1798, s. 569-570)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar