07 juni 2014

Om det stinkende Pumpevand

I nr. 12 læste jeg noget sandt og godt om vores ferske søers slette pleje og tilstand. Derimellem savnede jeg dog noget om ubehagelighed som mange her i byen klager over i disse tider. Det er den rådne stank pumpevandet til tider har, og det i den grad at man næsten skulle tro at der lå et råddent ådsel for renderne i søerne. Vandet er tilmed meget grumset. Er dette overmåde følelige uheld virkelig nødvendigt for alle, der kan drikke vand, og som sætter pris på rent og godt vand, eller er der midler derimod? Ved at få dette indtrykket i Deres blad. håber jeg at både sagkyndiges og vedkommendes opmærksomhed henledes på denne vigtige genstand.

(Politivennen 1798, Hæfte 2, Nr. 15, s. 237. [Estimeret dato: 3. august 1798])

Ingen kommentarer:

Send en kommentar