15 juli 2014

Stinkende Lig på offentlige Veje

Torsdag den 30. maj om morgenen blev det opdaget, at et menneske havde hængt sig på nordvejen i en grøft, som er bag ved værtshusholder Kreutsfeldts have. Sagen blev straks af omtalte mand foredraget kommissæren, som den hvis pligt det er at andrage sagen for den ansvarlige. Men ikke desto mindre konstateredes at den døde mand endnu lå på samme sted om fredagen. Skulle det ikke påses at et sådant menneske der havde taget sig selv af dage, ikke blev liggende i så lang tid, da det er et rædsomt syn at se et dødt menneske liggende til et rov for et dyr en hel dag og nat ja endog til den følgende dags aften, og det nu på denne årets tid da et dødt legeme let går i forrådnelse. Hvilket allerede var tilfældet her, og hvilken ubehagelighed må ikke derved den mand tåle, uden for hvis ejendom det døde legeme findes.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8. juni 1799, s 936-937)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar