Til Direktionen For fattigvæsnet

Blandt de arbejder hvortil arbejdsdygtige fattige bliver at anføre, vil man formodentlig især have hensyn til simple og nyttige redskaber, som er uundværlige for visse stænder i landet, og som dog ikke forfærdiges i samme, men endnu dagligt forskrives udenlands fra. Således har det sig med et, særdeles til skibs højst nødvendigt redskab, en såkaldt dvælg eller svaber, som er en halvanden alens rund fyrrestok, i hvis nederste ende er anbragt en del klude af forskellige farver, eller tykke uldgarnslidser, eller også kabelgarn. Denne bruges som bekendt, at vaske og rengøre dækket og andet til skibs med. Endnu til dato er disse forskrevne til de danske stater fra Lybeck, hvor de formodentlig gøres på fattiges arbejdshuse. De fås der for 2 mark danske og i København koster de 3 mark, og da der ikke udfordres stor kunst eller strengt arbejde til at forfærdige dem, ubrugelige lapper til samme kan nyttes og de kunne gøres af gamle aldrende folk, så kan jeg ikke tro andet, end dette vink er direktionen velkommen, der vist vil vide, at gøre brug af samme. Med stor forundring hørte anmelderen heraf ved en lejlighed, at disse svabere ikke blev forfærdigede nogen steds i de danske stater, der har så megen del i skibsfarten, men at denne handlende nation hidindtil har hentet dem i vindskibelige Lybeck, der sikkert endnu gør flere leverancer til os af lige så simple sager som fx malerkoste, tjærekoste, pensler osv. og han besluttede straks, at lade direktionen over fattigvæsnet dette vide, til nærmere overvejelse.

(Politivennen Hæfte 6, nr. 70, den 24. august 1799, s. 1106-1107)