22 juli 2014

Spørgsmål angående Slavernes Betlerie på Gaderne og Volden

Er det ikke forunderligt og beklageligt at se slavernes tiggeri tiltage på gader og volde just på samme tid, som direktionen for fattigvæsenet med så meget held og iver arbejder på dets afskaffelse i almindelighed?

Burde ikke disse menneskers foresatte straffes, når de ser gennem fingre med denne uorden og tillader dem at gå på egen hånd omkring i byen. Det er mennesker som altid burde være under opsyn. For den offentlige sikkerhed lider, når de overlades til sig selv. Og desværre har man eksempler på at de er farlige. Især af den grund, at de har lidt eller intet at vove ved gentagne forbrydelser. En lænke mere eller korporlig straf betyder næsten intet for den som er dømt til slaveri på livstid. I Amaliegade ses jævnligt en ung slave, som trygler enhver forbipasserende. Og man kunne næsten tro at de på mange andre steder havde fast post.

Redaktøren


(Politivennen Hæfte 6, nr. 78, den 19. oktober 1799, s. 1245-1246)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar