En kolonistbonde, en phaltzer, Heinrich Würtz på en kolonistgård ved Krogenberg i Tikøb sogn i Kronborg Amt, modtager for nogle og tyve år nogle udyrkede jorder, arbejder sig ved egen og konens utrættelig og meget rosværdige driftighed og vindskibelighed heldigt frem, og uagtet de blev forældre til 13 levende børn, 8 sønner hvoraf 2 gør krigstjeneste og 5 døtre, sporede de ingen mangel, men med sand glæde og en rørende nøjsomhed takkede de stedse forsynet for dets gaver af børn og dagligt brød.
For 3 uger siden angreb en forrådnelsesfeber denne vindskibelige familie. Kone, mand og samtlige børn, som tillige udgør deres hustyender, går til sengs, den ene efter den anden. Konen, en retskaffen dannekvinde og værdig husmor, bliver det første offer for sygdommens voldsomhed. En søn på 12 år det andet, og flere følger måske efter og skulle allerede være fulgt efter, hvis ikke gode mennesker, købmand Belfour af Helsingør, skovrider Jørgensen på Krogenberg og amtskirurg Klein ved deres godgørenhed kraftig havde givet understøttelse og nidkære og flittige tilsyn, straks søgt at standse faren og formindske dette sygehuses sørgelige elendighed. Den første har endog ladet to af de mindste børn bringe til hospitalet. Tak! Megen tak være Dem herved sagt for Deres sande menneskekærlighed! Men hvor mange der end af denne familie vil undgå døden, vil dog den tilbageblivende mand eller børn opleve den tunge skæbne at blive knust af mangelens trykkede åg. Gården ligger enligt. De nærmeste naboer, 2 slægtninge og en gammel kone undtagen, har enten af frygt for smittende sygdom eller af fordom mod familiens tyske herkomst, ikke villet se til dem eller givet dem håndsrækning. Deres få kreaturer ville af mangel på tilsyn og fodring sulte og måske dø.
Kort sagt, denne driftige familie vil blive og er allerede forarmet, og ikke vide at hjælpe sig frem, for sygdom og fattigdom kommer hurtigt, men deres følger er langvarige, dersom ikke flere godgørende menneskevenner ville række dem en hånd. Den eller de som måtte finde det værd at understøtte og husvale denne familie til dens sundheds erholdelse og dens driftigheds fremvækst, ville gunstigt sende deres ædelmodige bidrag til hr. skovrider Jørgensen på Krogenberg ved Helsingør, som vil besørge det tilsendt, og alt tilsendt vil blive redelig anvendt til familiens bedste, publikum vil blive oplyst om det, lige som om sygdommens ophør og familiens fremtidige skæbne.
(Politivennen. Hefte 19. Nr. 243, 18. december 1802, s. 3886-3888)
For 3 uger siden angreb en forrådnelsesfeber denne vindskibelige familie. Kone, mand og samtlige børn, som tillige udgør deres hustyender, går til sengs, den ene efter den anden. Konen, en retskaffen dannekvinde og værdig husmor, bliver det første offer for sygdommens voldsomhed. En søn på 12 år det andet, og flere følger måske efter og skulle allerede være fulgt efter, hvis ikke gode mennesker, købmand Belfour af Helsingør, skovrider Jørgensen på Krogenberg og amtskirurg Klein ved deres godgørenhed kraftig havde givet understøttelse og nidkære og flittige tilsyn, straks søgt at standse faren og formindske dette sygehuses sørgelige elendighed. Den første har endog ladet to af de mindste børn bringe til hospitalet. Tak! Megen tak være Dem herved sagt for Deres sande menneskekærlighed! Men hvor mange der end af denne familie vil undgå døden, vil dog den tilbageblivende mand eller børn opleve den tunge skæbne at blive knust af mangelens trykkede åg. Gården ligger enligt. De nærmeste naboer, 2 slægtninge og en gammel kone undtagen, har enten af frygt for smittende sygdom eller af fordom mod familiens tyske herkomst, ikke villet se til dem eller givet dem håndsrækning. Deres få kreaturer ville af mangel på tilsyn og fodring sulte og måske dø.
Kort sagt, denne driftige familie vil blive og er allerede forarmet, og ikke vide at hjælpe sig frem, for sygdom og fattigdom kommer hurtigt, men deres følger er langvarige, dersom ikke flere godgørende menneskevenner ville række dem en hånd. Den eller de som måtte finde det værd at understøtte og husvale denne familie til dens sundheds erholdelse og dens driftigheds fremvækst, ville gunstigt sende deres ædelmodige bidrag til hr. skovrider Jørgensen på Krogenberg ved Helsingør, som vil besørge det tilsendt, og alt tilsendt vil blive redelig anvendt til familiens bedste, publikum vil blive oplyst om det, lige som om sygdommens ophør og familiens fremtidige skæbne.
(Politivennen. Hefte 19. Nr. 243, 18. december 1802, s. 3886-3888)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar