Vi kan være enige i at det er nødvendigt at den slags varer som sælges ved at blive kørt eller båret på gaderne, falbydes med en lydelig røst, så enhver københavnervant straks kan høre på de forskellige modulationer hvilket sortiment der bliver udbudt. Ligeså enige kan vi være om at skærsliberne burde moderere deres overdrevne og modbydelige skrig, da man ikke tror at disse folk tabte nogen fortjeneste ved at de indskrænkede sig til det simple råb: Skærslib. Ligesom før i tiden. For de som skal have sakse og knive slebet, kommer nok alligevel når bare skærsliberne anbefaler sig ved godt arbejde, og ikke er for ublu med betalingen. For folk som er syge kan skærsliberbrøl have farlige følger, da de med deres høje røst til tider bliver stående et helt kvarter på et sted. En anmodning i blidt tonefald om at flytte sig, er lige så frugtesløst som en hård tiltale. Hvad kan man gøre? Næppe noget når ikke de ansvarlige herrer under hvem disse folk hører, ville have den godhed at finde den fornuftigste måde at få deres undergivne til at opfylde det meget eftertragtede ønske. Det ville især det smukke køn takke dem hjerteligst for.
Uden sammenhæng med dette, men fordi det også for mange ører er besværende og ubehagelig lyd: Mundfløjten. Ingen tvivler på at ungdommen i deres opdragelse er blevet gjort opmærksom på ikke at fremføre den slags musik, da de kun fløjter på deres egen boldgade. Men sandt er det at mange lapse har den vane at de end ikke i selskab inde i værelserne afholder sig fra det, når en overordnet ikke kan være opmærksom på dette. Imens må andre være lidende tavse tilhørere, når de ikke vil vove at få et kort svar og en bemærkning for at være smagløse eller sære, når de kun beder fløjtemesteren på en nok så beskeden måde at blive forskånet for piberiet. Virtuosen er gerne selv stor elsker af kunsten, og mener det er desto mere herligt jo skarpere tonerne kan frembringes, og opmuntres endnu mere vedvarenhed når en tilstedeværende jævnaldrende ven eller veninde bifalder det med at det er meget kønt! En liebhaber må derfor udholde pinslen og hytte sig en anden gang for ikke at komme i tilsvarende forlegenhed.
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 267, 4. juni 1803, s.4256-4259)
Uden sammenhæng med dette, men fordi det også for mange ører er besværende og ubehagelig lyd: Mundfløjten. Ingen tvivler på at ungdommen i deres opdragelse er blevet gjort opmærksom på ikke at fremføre den slags musik, da de kun fløjter på deres egen boldgade. Men sandt er det at mange lapse har den vane at de end ikke i selskab inde i værelserne afholder sig fra det, når en overordnet ikke kan være opmærksom på dette. Imens må andre være lidende tavse tilhørere, når de ikke vil vove at få et kort svar og en bemærkning for at være smagløse eller sære, når de kun beder fløjtemesteren på en nok så beskeden måde at blive forskånet for piberiet. Virtuosen er gerne selv stor elsker af kunsten, og mener det er desto mere herligt jo skarpere tonerne kan frembringes, og opmuntres endnu mere vedvarenhed når en tilstedeværende jævnaldrende ven eller veninde bifalder det med at det er meget kønt! En liebhaber må derfor udholde pinslen og hytte sig en anden gang for ikke at komme i tilsvarende forlegenhed.
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 267, 4. juni 1803, s.4256-4259)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar