Søndag formiddag den 16. december mellem kl. 11 og 12 kom jeg i mit lovlige ærinde gående gennem Sankt Gertruds Stræde da et fruentimmer i stueetagen af et hus hvis nummer jeg har skrevet ned, åbnede vinduet og kaldte på mig. Da jeg for nogle år siden har boet et stykke tid i nævnte stræde, troede jeg det var nogen som kendte mig. Jeg vendte mig om da fruentimmeret allerede havde forladt vinduet og modtog mig i stuedøren. Mit spørgsmål blev straks hvad hun ville mig. Hun svarede om jeg ville behage at træde indenfor et øjeblik, da hun havde et meget vigtigt ord at tale med mig. Derpå førte hun mig gennem en sal ind i et lille kammer. Hun låste døres og tog nøglen ud.
Nu mærkede jeg først uråd, og gentog på en alvorlig måde hvad hun ville tale med mig om. svaret blev Oh! Mit hjerte, De ved meget godt hvad pigerne har at tale om. Jeg bad blot hun straks ville lukke mig ud. Nok et fruentimmer kom ind og nu blev jeg anmodet om at give en falske vin. Men da jeg aldeles nægtede det og tillige forsikrede dem at jeg på ingen måde havde tid til at opholde mig der et øjeblik længere, samt desuden måtte love at når jeg fik forrettet mine ærinder skulle jeg vist komme igen, blev døren dog endelig låst op. Således slap jeg da ind i salen hvor jeg på ny blev anmodet om i det mindste at give en dram. Men jeg nægtede det og skyndte mig ud af døren det bedste jeg kunne, hvorved jeg da blev ledsaget af en hånlig latter, som af nedrige ryggesløse fruentimmere.
Indsenderen er forsikret om at vort årvågne politi vist vil have et vågent øje henvendt på disse nedrige, for det kunne let indtræffe på et menneske der kunne være noget fuld og da ville det nok ikke havde de bedste følger for ham. Og jeg råder enhver af mine medborgere ikke at lade sig bedrage eller indkalde på sådan snedig måde af disse nedrige uforskammede fruentimmere.
København den 17. december
Aage Møller Bende på Ulfeldts Pladsnr. 127 i København
(Politivennen. Hefte 27, Nr. 348, 22. december 1804, s. 5528-5530)
Sankt Gertruds Stræde. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2020.
Nu mærkede jeg først uråd, og gentog på en alvorlig måde hvad hun ville tale med mig om. svaret blev Oh! Mit hjerte, De ved meget godt hvad pigerne har at tale om. Jeg bad blot hun straks ville lukke mig ud. Nok et fruentimmer kom ind og nu blev jeg anmodet om at give en falske vin. Men da jeg aldeles nægtede det og tillige forsikrede dem at jeg på ingen måde havde tid til at opholde mig der et øjeblik længere, samt desuden måtte love at når jeg fik forrettet mine ærinder skulle jeg vist komme igen, blev døren dog endelig låst op. Således slap jeg da ind i salen hvor jeg på ny blev anmodet om i det mindste at give en dram. Men jeg nægtede det og skyndte mig ud af døren det bedste jeg kunne, hvorved jeg da blev ledsaget af en hånlig latter, som af nedrige ryggesløse fruentimmere.
Indsenderen er forsikret om at vort årvågne politi vist vil have et vågent øje henvendt på disse nedrige, for det kunne let indtræffe på et menneske der kunne være noget fuld og da ville det nok ikke havde de bedste følger for ham. Og jeg råder enhver af mine medborgere ikke at lade sig bedrage eller indkalde på sådan snedig måde af disse nedrige uforskammede fruentimmere.
København den 17. december
Aage Møller Bende på Ulfeldts Pladsnr. 127 i København
(Politivennen. Hefte 27, Nr. 348, 22. december 1804, s. 5528-5530)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar