For nylig har Danske Tilskuer kastet et velfortjent (ulæseligt, formentligt h()anfn()()) over disse afskyelige frembringelser af uordentlige tyske romanskriverhjerner, disse Gloriosos, Rinaldo Rinaldinos, Schinderhannes og flere af den art, som vi ser indpodes i vores litteratur af smagløse oversættere. Men dette og den ringeagt disse usselheders læsere udsætter deres smag og dømmekraft for, er ikke nok til at standse den skade, der virkelig frembringes af en sådan læsning.
Der er en sandfærdig tildragelse med en dreng, der nu er arresteret som skyldig i adskillige grove tyverier. Han fandt fra begyndelsen en stor velbehag i at læse Schinderhannes og den store djævel osv. og lukkede altid bogen med det ønske: Hvem der bare kunne blive sådan en mand! Når andre drenge sagde. Gud bevares! Det kan du jo dog ikke mene for alvor, sagde han: Hvorfor ikke, så blev jo dog skrevet en bog om mig, som om en stor og mærkværdig mand!
Det var virkelig højst ønskeligt at sådanne bøger ikke blev oversat eller at politiet i tilfælde af at sund fornuft og menneskekærlighed ikke kan holde oversættere og forlæggere tilbage, ved lov kunne forbyde deres salg.
Ved denne lejlighed kan jeg ikke tilbageholde det ønske, at vores sundhedspoliti dog endelig måtte finde det tjenligt at lægge tøjler på dem, der oversætter eller forfatter bøger om selvkure for venerisk syge, om manddoms og mødoms genoprettelse og deslige!!!
(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5274-5275)
Der er en sandfærdig tildragelse med en dreng, der nu er arresteret som skyldig i adskillige grove tyverier. Han fandt fra begyndelsen en stor velbehag i at læse Schinderhannes og den store djævel osv. og lukkede altid bogen med det ønske: Hvem der bare kunne blive sådan en mand! Når andre drenge sagde. Gud bevares! Det kan du jo dog ikke mene for alvor, sagde han: Hvorfor ikke, så blev jo dog skrevet en bog om mig, som om en stor og mærkværdig mand!
Det var virkelig højst ønskeligt at sådanne bøger ikke blev oversat eller at politiet i tilfælde af at sund fornuft og menneskekærlighed ikke kan holde oversættere og forlæggere tilbage, ved lov kunne forbyde deres salg.
Ved denne lejlighed kan jeg ikke tilbageholde det ønske, at vores sundhedspoliti dog endelig måtte finde det tjenligt at lægge tøjler på dem, der oversætter eller forfatter bøger om selvkure for venerisk syge, om manddoms og mødoms genoprettelse og deslige!!!
(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5274-5275)
Redacteurens Anmærkning.
Også Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn beskæftigede sig af og til med røverromaner. Fx nr. 78, den 27. august 1804, s. 1241-1242:Man har i Anledning af en i disse Dage indtruffen Begivenhed villet bevise, at Røverromaners Læsning kunde danne virkelige Røvere. Forfatteren af nærværende Stykke har allerede tilforn klaget over den Mængde Røverromaner, vi i denne Tid hjemsøges af, som en for vor Litteratur høist skadelig Læsning. Men at paastaae, at den blotte Læsning af en Røverroman skulde kunne danne en virkelig Røver eller Tyv, er at paastaae en Urimelighed. Fra denne Side kan og bør deres Skadelighed ikke bevises, thi det vilde være det samme som at erklære Ilden for en skadelig Ring, fordi Mordbrændere kunne bruge den til at stikke Huse i Brand. Bibelen selv, som er een af de første Bøger, Børn faae i Hænderne, indeholder jo adskillige Røver- og Morderhistorier. I eet af de første Capitler slaaer jo Cain sin egen Broder ihjel, og Davids Omgang med Batsebas Mand, er jo den gyseligste, der kan tænkes. Skulde Bibelen altsaa være en forbuden Læsning, fordi den indeholder saadanne Ting?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar