24 februar 2015

Beklagelige Ubesindighed hos Ynglinge der dog ikke ville regnes til den utænkende Pøbel

(Efter indsendt)

En betler som adskillige agtede borgere ofte klager over, nemlig Niels Kjeldsen, for nærværende tid klædt i en rød trøje, gamle blå lange bukser, rund hat, hvide uldne strømper og tøfler, blev torsdag den 20. november om eftermiddagen  kl 4 anholdt i Bredgade af 2 fattigopbringere. Da han satte sig til modværge ved pågribelsen og gjorde støj og alarm, kom en stor del kollegianere ud fra det Kirurgiske Akademi. De tog betlerens parti, og uagtet opbringerne fortalte dem at de var beordret til at anholde ham og bad dem ikke hindre dem i deres lovlige forretninger, vedblev disse herrer dog at påstå at opbringerne skulle lade den anholdte gå da han kun havde betlet. Betleren fattede mod og pøbelen anledning til at fornærme opbringerne. Disse måtte vige for overmagten og lade betleren, som er et stærkt og arbejdsført menneske drive om på gaderne
endnu længere.

(Politivennen nr. 448, 22. november 1806, side 7127-7128)

Redacteurens Anmærkning

Akademiet lå i Bredgade 62, og rummer nu Medicinsk Museion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar