09 marts 2015

Ønske, Kunstakademieits Foresatte tilegnet!

Det er enhver tilladt frit at bese Akademiets årlige udstillinger af malerier og andre lignende kunstsager. Og så sker det som oftest at børn og voksne af den laveste klasse indtager det ellers så indskrænkede rum på en sådan måde at der ingen plads bliver tilovers for dem, der er kendere. Ja disse nødsages endog til at forlade salen uden at få noget rigtigt betragtet. Det fremsættes derfor som et ønske at der mod en lille afgiftserlæggelse fx 4 skilling for personen måtte tilstedes adgang. Derved ville Akademiet opbygge en lille fond, og man kunne da være fri for at blive skubbet af sådanne folk man ellers nødig vil være nær.

Man kunne vel herimod erindre at det var urimeligt således at spærre adgangen for dem, der ikke kunne afse denne afgift, og at det stred imod den engang givne tilladelse: Nemlig adgang står åben for enhver. Men hertil kan svares at når de tre udstillingsdage i hvilke adgangen betaltes var forløbet, kunne der endnu gives tre hvor adgangen var fri. På denne måde kunne kendere og sande elskere af kunststykker i de første dage bekvemmeligt tage dem i øjesyn, og den nysgerrige mængde i de sidste. Dersom disse linjer måtte værdiges de ansvarliges opmærksomhed, håber man at der vil føjes anstalter til sådant ønskes opnåelse.

(Politivennen nr. 465, 21. marts 1807, s.7395-7296)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar