26 september 2014

En stor Uorden ved et Pakhus i Kattesundet

Fra det pakhus som ligger i Kattesundet mellem hjørnehuset til Frederiksberggade og nr. 115 forøves ind i mellem uordener, som bør påtales. Fx torsdag den 12. i denne måned om formiddagen kl 11 stod en karl i færd med at nedkaste et stort stykke brænde fra loftslugen. Og det var blot med en alvorlig påtale, man fik ham til at holde op med denne for forbigående så farlige gerning. Jeg vil ikke omtale den skade som stenbroen fik ved det. Det skal det være sædvane på dette sted at hejse brænde op med bindetovet, hvorved der ofte på vejen op falder et stykke ud efter det andet og udsætter folk for fare for at blive lemlæstet, ja endog slået ihjel. Dette, såvel som hvert øjeblik at at overstænkes af nogle grove knolde, som fejer gaden, er uordener som man kunne ønske at ejeren at det nævnte pakhus, som sikkert hidtil var været uvidende om det, ville sætter en stopper for. Herved ville han ikke alene retfærdiggøre sig selv, men gøre publikum en sand tjeneste.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 188, 28. november 1801, s. 2996-2997)

Redacteurens Anmærkning

Kattesundet 115 er vore dages Kattesundet 8. Huset er opført 1799-1800 for snedker Christian Fridrich Graubner. Huset mellem denne bygning og hjørnehuset må vel så være nr. 6 idet nr. 4 ligger på den anden side af Frederiksberggade. Denne bygning er ligeledes fra ca. 1800.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar