Dagligt vandrer tre personer på Strandvejen om morgenen til staden og om eftermiddagen eller henad aften ud ad skoven til, på hvilken vandring de driver deres håndværk: Tiggeri. Og plager overhængende beboerne langs ad denne vej på den mest uforskammede måde. "Wir sind reisende Handwerksgesellen und bitten om etwas Reisegeld". Det er den sædvanlig hilsen hvormed de forkynder deres komme. Allerede i fjor sommer gik de samme personer på samme måde. Men er endnu ikke kommet videre på rejsen. At nægte dem at de er rejsende, kan man vel heller egentlig ikke. For de lever på en evig vandring mellem København og Charlottenlund eller Dyrehaven.
Men da man må frygte for at disse i Guds navn bedende let kunne få i sinde i Guds navn at overfalde folk, så tjener følgende til advarsel. Den 27. juli i år kom de på et sted på Strandvejen nær København og ville på sædvanlig måde forsøge deres lykke. Datteren i huset, en ung pige som ikke vidste hvem der bankede, lukkede døren op. Da der ikke vankede noget, så blev de grove, og den ene ville med magt trænge sig ind i stuen. I denne ulige kamp gav hun et skrig, og ved tililende hjælp blev de vist vintervejen, hvorpå de udenfor vrængede, truede og skældte. De er lurvet klædt, to i frakke og en i kjole og er som oftest forsynede med store knortekæppe. Ønskeligt ville det være om høje ansvarlige ville drage omsorg for at få fat på disse personer og føre dem på den rette landevej til "Daraussen" hvor de formodentlig er kommet fra.
(Politivennen nr. 449. Løverdagen den 7deAugust 1824, s. 9051-9053)
Men da man må frygte for at disse i Guds navn bedende let kunne få i sinde i Guds navn at overfalde folk, så tjener følgende til advarsel. Den 27. juli i år kom de på et sted på Strandvejen nær København og ville på sædvanlig måde forsøge deres lykke. Datteren i huset, en ung pige som ikke vidste hvem der bankede, lukkede døren op. Da der ikke vankede noget, så blev de grove, og den ene ville med magt trænge sig ind i stuen. I denne ulige kamp gav hun et skrig, og ved tililende hjælp blev de vist vintervejen, hvorpå de udenfor vrængede, truede og skældte. De er lurvet klædt, to i frakke og en i kjole og er som oftest forsynede med store knortekæppe. Ønskeligt ville det være om høje ansvarlige ville drage omsorg for at få fat på disse personer og føre dem på den rette landevej til "Daraussen" hvor de formodentlig er kommet fra.
(Politivennen nr. 449. Løverdagen den 7deAugust 1824, s. 9051-9053)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar