Den 25. juli 1826 steg jeg med 41 andre rejsende ombord på dampskibet Jydland for at sejle til Århus. Efter 6 timers forløb nåede vi Helsingør hvor vi måtte vente en stiv time for at afsætte en del af passagerne. Da denne time var gået, lettede vi atter og fortsatte rejsen indtil midnat da en kraftig kuling tvang skibets fører eller reder til at sejle tilbage til Helsingør.
Næste dags formiddag gik rederen hr. Oppert i land for som han sagde at hente kul. Hvortil maskinmesteren erklærede "vi havde mangel ifald vi atter på vores udrejse skulle få en lignende kuling eller modvind." Men i stedet for at komme med kul, om hvis nødvendighed dog flere passagerer mindede ham om i byen hvor de var landsat sammen med ham, lod han skibsbåden gå tom tilbage og rejste selv over land til København og svarede dem som erindrede ham: "Der er mere end kul nok i skibet".
Denne Opperts adfærd opvakte alles utilfredshed, endog skipperens og mandskabets. Og i sandhed, havde denne ligeså underlige som uventede adfærd til følge at vi efter at vi i forvejen havde mistet vores anker under storm, måtte anløbe Rørvig i Isefjorden for at hente kul i Nykøbing. Og således give slip på den føjelige vind vi havde som kunne have bragt os til Århus den 28. juli om formiddagen.
Vi måtte nu friste den hårde skæbne den 3. nat at overnatte på stranden ved Sjællands Odde hvor vi atter af mangel på kul måtte købe flere læs tørv. Med disse tørv i forening med brænde som måtte tages af skibets skillerum, kulkasser, lukafer mm. slap vi ved hjælp af et lykkeligt vindstille fra Sjællands Odde hvor vi kede og trætte af dette sørgelige liv forlod skibet for at gå over land, og kom da endelig med frelst liv til Århus fredag den 28. juli 1826.
Til slut må jeg bemærke at 1) at skibets betydelige læk borttog alle kullene som nu ved skuffer måtte fiskes op over hele skibets bund, ja selv i de syge damers kahyt. 2) at folkene arbejdede ufortrødent endog over deres kræfter som til sidst aftog og svækkedes derved at skibet bestandig måtte føres på pumpen, der desuden var i næsten helt ubrugelig tilstand.
Bekvemmeligheden på skibet Jydland med så mange mennesker samlet er helt mådelig. Og før dette skib får en hovedreparation, vil det ikke kunne modstå søens magt og brud. Kort sagt, før det får en ny indretning og en mindre sparsommelig reder, vil jeg ikke råde nogen at rejse med samme uden i havblik.
(Politivennen nr. 553. Løverdagen den 5te August 1826, s. 495-498)
" Vi fortsatte rejsen indtil midnat da en kraftig kuling tvang skibets fører eller reder til at sejle tilbage til Helsingør." (I mangel af billeder af Jydland og af Kattegat ses her "Et dampskib i en storm i Atlanterhavet", Carl Bille 1863. Statens Museum for Kunst).
En kilde på internettet bekræfter at Louis Oppert stoppede med sin dampbåd ved samme lejlighed, se følgende oplysning:
Næste dags formiddag gik rederen hr. Oppert i land for som han sagde at hente kul. Hvortil maskinmesteren erklærede "vi havde mangel ifald vi atter på vores udrejse skulle få en lignende kuling eller modvind." Men i stedet for at komme med kul, om hvis nødvendighed dog flere passagerer mindede ham om i byen hvor de var landsat sammen med ham, lod han skibsbåden gå tom tilbage og rejste selv over land til København og svarede dem som erindrede ham: "Der er mere end kul nok i skibet".
Denne Opperts adfærd opvakte alles utilfredshed, endog skipperens og mandskabets. Og i sandhed, havde denne ligeså underlige som uventede adfærd til følge at vi efter at vi i forvejen havde mistet vores anker under storm, måtte anløbe Rørvig i Isefjorden for at hente kul i Nykøbing. Og således give slip på den føjelige vind vi havde som kunne have bragt os til Århus den 28. juli om formiddagen.
Vi måtte nu friste den hårde skæbne den 3. nat at overnatte på stranden ved Sjællands Odde hvor vi atter af mangel på kul måtte købe flere læs tørv. Med disse tørv i forening med brænde som måtte tages af skibets skillerum, kulkasser, lukafer mm. slap vi ved hjælp af et lykkeligt vindstille fra Sjællands Odde hvor vi kede og trætte af dette sørgelige liv forlod skibet for at gå over land, og kom da endelig med frelst liv til Århus fredag den 28. juli 1826.
Til slut må jeg bemærke at 1) at skibets betydelige læk borttog alle kullene som nu ved skuffer måtte fiskes op over hele skibets bund, ja selv i de syge damers kahyt. 2) at folkene arbejdede ufortrødent endog over deres kræfter som til sidst aftog og svækkedes derved at skibet bestandig måtte føres på pumpen, der desuden var i næsten helt ubrugelig tilstand.
Bekvemmeligheden på skibet Jydland med så mange mennesker samlet er helt mådelig. Og før dette skib får en hovedreparation, vil det ikke kunne modstå søens magt og brud. Kort sagt, før det får en ny indretning og en mindre sparsommelig reder, vil jeg ikke råde nogen at rejse med samme uden i havblik.
(Politivennen nr. 553. Løverdagen den 5te August 1826, s. 495-498)
Redacteurens Anmærkning.
Artikelserie: Politivennen nr. 553. Løverdagen den 5te August 1826, s. 495-498, Politivennen nr. 553. Løverdagen den 5te August 1826, s. 531-543, Politivennen nr. 556. Løverdagen den 26te August 1826, s. 562-567 og Politivennen nr. 556. Løverdagen den 26te August 1826, s. 570-574.En kilde på internettet bekræfter at Louis Oppert stoppede med sin dampbåd ved samme lejlighed, se følgende oplysning:
Jylland/Jydland/Jülland. Dampskib/hjulskib. Måske bygget i Newcastle, England omdøbt fra Dandy. Registreret i København. Indfl. 1825 til grosserer Louis Oppert, København, ankom 1825-09-14, og navneændring til Jylland. Sat i rutefart over Kattegat 1825-09-30. Ruteændring 1826 til Elben under navnet Dandy af Altona. Reder H. P. Ohlsen, Altona (MerC. 1843). (Fred)(Plan) p. 13 + 22. I forbindelse med problemer med kulleverancer på en rejse fra Kbh til Århus forsvandt Louis Oppert ud af billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar