Kristen Kristensen 1816-1842

K. H. Seidelin (1761-1811) var idemanden bag Politivennen, ham der tog de drøje hug for overtrædelser af Trykkefrihedsforordningen. Kristen Kristensen (1777-1849) var slideren der videreførte ideen og tilsyneladende havde lært af Seidelin ved at styre udenom retssager. Seidelin og Kristensen var gode venner. De var begge involveret i borgervæbningen. 

Seidelin var fra provinsen (Maribo). Kristensen københavner - hvilket måske betød at Kristensen forstod sine omgivelser indefra, men havde svært ved som Seidelin at se dem udefra

Seidelin var fra den intellektuelle elite, præsteslægt, mens Kristensen søn af en brændevinsbrænder - et af de mest udbredte, men også mest uglesete erhverv, i hvert fald blandt kultureliten.

Seidelin var ved det borgerlige infanteri. Kristensen ved det borgerlige artilleri - symbolsk for den forskel der var i deres metode til at angribe emnerne: Seidelins direkte livtag, mod Kristensens bombardement fra distancen. 

Seidelin har fået sin egen artikel i Den Store Danske, mens Kristensen ikke har.

Der er rigeligt med biografisk materiale om Seidelin. Næsten intet om Kristen Kristensen. Jeg har derfor dykket ned i Mediestream og diverse andre kilder for at prøve at finde Kristen Kristensen.

Dansk Biografisk Leksikon oplyser følgende:
Kristensen, Kristen, 1777-1849, Litterat, er født 29. marts 1777 i Kjøbenhavn, hvor han Fader, Jacob Christensen, var Brændevinsbrænder. Han blev Student 1795 og studerede Filologi, men da det pædagogiske Seminarium oprettedes, forlod han Studeringerne og var fra 1799 Boghandler i nogle Aar. Siden levede han for en Del af litterære Arbejder og oversatte Romaner, men udgav ogsaa "Kjøbenhavns nye Lejrkrans" (1807), "Krigstildragelser og Anekdoter i Anledning af englændernes Overfald" (1808), "Optegnelser om det kjøbenhavnske borgerlige Artillerikorps" (1811), ved hvilket Korps han 1817 blev Kapitain og 1826 Major. Mest bekjendt er han som Udgiver af "Politivennen" (1816-42), der en Tid vistnok var det mest læste Blad i Kjøbenhavn. K. døde 17. Jan. 1849. Han ægteede 17. Maj 1800 Sophie Helene Achilla Beeken (død 11. Nov. 1843), søster til Hofboghandler J. L. B. (II, 32).
Selmer, Nekrolog. Saml. I. 489 f. Erslew, Forf. Lex.
O. Nielsen

(Nekrologiske samlinger)


Ægteskab og børn

Kristensen blev i 1800 gift med Sophie Helene Achilla Beeken. De havde to døtre, begge født mens Kristensen var boghandler og forlægger: 

Emilia (Emilie) Louise Caroline Kristensen, 27 august 1803 i København, død 27 november 1884 i Odense. Hun blev i 1831 gift med Paul Adam von Scholten. De fik 5 børn (4 drenge og 1 pige) som både K. Kristensen og Sophie Helene må have oplevet. Se fx "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende." 10. maj 1831. Copulerede i Odense: Cand. chirurg P. A. Scholten, practiserende Læge i Nyborg, og Frøken Emilie Kristensen.

Johanne Ida Mathilde Kristensen, 22 maj 1808 i København, død 19 december 1895 i København. Hun blev i 1835 gift med Frederik Jost Gerhard von Scholten, storebror til storesøsterens mand. Han døde allerede i 1845, og de fik tilsyneladende ingen børn. 

Kristensen boede i nuværende Klosterstræde 23-23 a-b (opført 1810), Vestergade 17, 1. sal (opført 1800), Store Kannikestræde 10, Gjeddes Gård.
 Kristensens kone døde i 1843. Kort efter flyttede Kristensen fra admiral Gjeddes gård til Gothersgade 43 en kort periode  for endelig at flytte til stedet hvor han døde, hjørnet af Hauserplads 14/Suhmsgade 7.

Udover Davidsens beskrivelse af Kristensen (se forrige indslag) findes der en notits af bibliotekar ved det Kongelige Bibliotek E. C. Werlauff (1781-1871). De kendte hinanden fra studietiden, og den ellers selskabssky Werlauff skrev nedenstående i Erindringer af mit liv. fra Memoirer og breve, XIII, 1910, s. 112, følgende om  året 1825 (eller 1824?): 

D. 29de Marts var det Boghandler Kristensens Fødselsdag. Han var bleven Student et Aar før mig. Vi havde aldrig havt synderlig Omgang; men han indbød mig dog, baade i dette og nogle af de følgende Aar til Aftenselskab med nogle af hans Venner, blandt hvilke den værdige gamle Etatsraad Buch, der var bleven Student samme Aar. Kristensen havde været en dygtig Student; indkaldt til anden Examen; han havde dimitteret mange til Universitetet. Men da han var bleven gift med en Datter af Skoemager Beecken, etablerede han sig som Boghandler.

Werlauff var kort forinden (1823) blevet bibliotekar ved det Kongelige Bibliotek (fra 1829 overbibliotekar). I Dansk Biografisk Leksikon får han ikke noget godt skudsmål. Samme leksikon beskriver Werlauff som en person der aldrig trådte frem i det offentlige liv, og sjældent aflagde eller fik besøg. I Bakkehussproget betød et "Werlauffsk besøg" åbenbart "intet besøg".

En kort notits i Adresseavisen 23. januar 1849 meddelte K. Kristensens død:
Dødsfald
Den 17de Januar bortkaldtes til Fredens Hjem vor kjærlige Fader, Major K. Kristensen i en Alder af 71 Aar. Dette meddeles Slægt og Venner paa egne og fraværende Søstres Vegne
Julie Kristensen
Jacobine Holstein-Rathlou, fød Kristensen. 

Om de to kvinder der underskrev dødsannoncen, er at fortælle at Jacobine Christiane (f. 1800 eller 1801) var gift med Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou.

Boghandler og forlægger 1799-ca 1809

K. Kristensens boghandlervirksomhed afspejler sig i annoncer mellem 1799 og 1809. Hans boghandel og forlag lå 1799-1808 på Kongens Nytorv 169, i 1808 Kongens Nytorv 214 og i 1809 Møntergade 55 (nu Møntergade 25) (søg fx på mk k kristensen hos 1803). Adresserne fortæller måske noget om at det efter Københavns bombardement 1807 ikke længere gik så godt: Kristensen flyttede fra den attraktive adresse på Kongens Nytorv til mindre gode og lukkede til sidstSåvel mængder som variation fortæller om et varieret udvalg. Dog synes opdragende og pædagogiske bøger at have været almindelige, ligesom militære efter Københavns bombardement 1807. Her nogle eksempler:

Forandring ved den offentlige Gudstieneste, et Forsøg af E. Nyholm, sognepræst i Søllerød. Die Kunst ohne Holz zu Heitzen,kochen, und überhaupt jede andere Arbeyt wozu Feuer bedarf, verrichten. Smaae Romaner og moralske Fortællinger af A. Lafontaine, 
Røverkapitainen Rinaldo Rinaldini. Efterretninger om Underviisningens, Litteraturens og Religionsvæsenets Tilstand i Frankrig uden for Paris, samlet paa en reise 1799 af Mag. B. Thorlocius. Exempelbog for Borger og Landalmuen af Pastor Snell. Rochows læsende Børneven ved Candidat Duus. Undersøgelse om Dødsstraffen kan være pasende for den qvindelige Brøde Børnemord. Ledetraad til Underviisning i den almindelige Menneskehistorie for Borgerskoler ved Dolz, fordansket af K. L. Rahbek. Moritz, en Roman af F. Schultz. Samling af Krigsfanger i Anledning af Krigen med Engelland i April 1801. Fabula de Psyche & Cupidine disquifitio Mythologica, Autore Birgero Thorlacis, Lectore ling. græce in Universit. Havn & lingvar. vett. in Seminario Pædagogico. Abællino, den store Bandit. Nyeste Samling af Selskabssange for 1801. Slagtebog, eller Anviisning til at slagte mm. Mine Reiser igiennem Ulykkens Huler af Spiet. Skribbrudet eller Arvingerne. Den ulykkelige Skotske Dronning Marie Stuartts Historie. 

K. L. Rahbek var oversætter af adskillige af bøgerne. De to kan altså have kendt hinanden. Lyhne er en af de få kendte Guldalder-personlighed som er omtalt i Politivennen. 

Militærkarriere

Kristen Kristensen var officer ved Københavns BorgervæbningKristensen som premierløjtnant, kaptajn, senere tillige eksercerinspektør (1815-1826) og som major (fra ca. 1827). Dette stammede helt tilbage fra 1573. Den øverstkommanderende var Stadshauptmand, og derudover var der kaptajner og underofficerer og adjudant der exercerede borgerne. I 1808 hvor vi må formode at Kristen Kristensen var startet, blev der oprettet en borgerlig indrulleringskommission hvorunder administrationen af borgervæbningen, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli. Københavns Borgervæbning blev nedlagt 1870. 

Borgervæbningen havde et blakket ry. Soldater og officerer så formentlig ikke helt militæriske ud. Men i 1807 havde den indlagt sig nogen hæder. Den deltog i forsvaret af Voldene og havde omkring 100 sårede og flere dræbte, deriblandt ikke faa Officerer. Den 4.-5. Juli 1807 var der slagsmål mellem matroser og marinere, med sårede paa begge sider. Marinerne stormede fx Nyboder, så Borgervæbningen blev indsat og tilvejebragte orden. Kronprins Frederik takkede den efterfølgende for det. Det er formentlig fra denne og lignende episoder at Politivennens kritik af matroser og militære skal ses. Og ikke just noget som mindede om en dansk patriotisk ånd og fællesskab.

Hvad han lavede i Borgervæbningen, ved vi næsten intet om, udover en annonce i "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende" 20. marts 1826. Her opremses navne på 10 artillerister af det borgerlige artilleris 11. kompagni. De får at vide at deres "permissionstid for længe siden er udløben uden at de har meldt sig for kompagniet, eller har været at opspørge, indkaldes herved til uopholdeligt at møde hos mig." Annoncen er fra København den 12. marts 1826. K. Kristensen underskriver sig som major og chef for 11te kompagni af det borgerlige artilleri, Vestergade nr. 47, 1. sal.

Som 52 årig gik han på pension ifølge "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende" 21. april 1829: "Den hidtilværende Exerceer-Inspecteur ved det herværende borgerl. Artilleri, Major Kristensen, er efter Ansøgning formedelst Svagelighed i Naade og med Pension afgaaet fra den borg. Militairtjeneste, og Capt. Lindbom udnævnt til Exerceer-Inspecteur ved bemledte Korps."


Politivennen

Det var altså som militærmand Kristensen genstartede Politivennen 1816. En typisk annonce for bladet kunne se sådan ud:

Med Nr. 209 begynder et nyt Qyartal af Politivennen. Det tilbringes Subscribenterne een Gang ugentlig for 1 Rbd, 24 sk. Sølv. De, som vilde holde det, bedes at tegne sig jo før jo hellere hos Udgiveren i Klosterstræde nr. 71 og 71
(Adresseavisen 31. december 1819).

Om tiden som redaktør findes et enkelt, nok noget partisk indslag i Jacob Gabriel Davidsen: Kjøbenhavnerliv, fra 1889. J. Davidsen var født 1813. I 1826 kom han i lære hos bogtrykker Kjøpping i Løvstræde. I kapitlet: Fra mine Drengeaar og min Ungdoms. 313-315 fortæller han om Kristen Kristensen:

Jeg satte afvexlende i "Politivennen" og Odin Wolffs "Journal", og begge Dele interesserede mig i en ikke ringe Grad. Den førstnævnte har jeg tidligere omtalt i afsnittet Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid i min Bog "Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn" og henviser dertil. Det morede mig at blive bekjendt med de Artikler, der indjog Vedkommende en Rædsel, en saadan som Hertz saa morsomt har skildret i sin Vaudeville "Debatten i Politivennen", og derom havde jeg selv Lejlighed til at høste Erfaringer. Saaledes kom en eftermiddag en skikkelig Borgermand op paa Trykkeriet og med synlig Angst præget i sit godmodige, brede Ansigt spurgte om det ikke var her, at "Politivennen" blev trykket. Jeg, der stod nærmest ved Døren, besvarede det bekræftende. Han hed det og det og vilde saa gjerne vide, om der ikke var kommet et Stykke imod ham. Det var, ved Gud, ikke hans Skyld, men en nederdrægtig Mursvend, der arbeidede paa hans Eiendom, og som af Ondskab eller Kaadhed - han vidste ikke hvilket - havde kastet Murkalk og Sten ned paa en Vognmandsmadamme, saa hun havde faaet alt sit Tøj spoleret. Hun havde skjældet og smældet og samlet et helt Opløb og truet med at sætte ham Huseieren, i "Politivennen". Nu vilde han gjerne vide, om saadan Noget var kommet. Kunde en Femdalerseddel forhindre det, skulde der ikke været Noget i Veien. Mit Svar var simpelthen det, at han maatte henvende sig til Bladets Udgiver, Major Kristensen, om denne Sag. Jeg vidste ikke Noget derom, og vidste jeg Noget, turde og vilde jeg ikke give nogen Oplysning. Med denne Besked gik Manden. Saavidt jeg erindrer, kom der ikke Noget om den Sag i Bladet.
Major Kristensen (han var oprindelig Boghandler og afskediget Major i det borgerlige Artilleri) skrev ikke saa Lidt i Bladet og førte en hvas Pen. En stadig Medarbeider var en Skolelærer Becken, og en flittig Indsender af Artikler, navnlig om Gadeuordner og deslige, var en Oberst Wickede. Det var ogsaa i "Politivennen", at jeg erhvervede mine første Sporer som Journalist. Dermed forholdt det sig saaledes:
Jeg var, som Ungdommen den Gang, en flittig Besøger i Prices Morskabstheater paa Vesterbro, naar blot min Pung tillod det. En Aften bemærkede jeg, at Brædderne knagede paa Galleriet, naar man gik deroppe, og at der faldt Kalkstumper ned. Det maatte jo være meget brøstfældigt, mente jeg, der var endog Fare for, at Theatret en skjøn Aften, naar der var mange Mennesker, ramlede sammen og anrettede stor Ulykke. Den næste Dag satte jeg Frygten for en slig Katastrofe paa Papiret i meget stærke Udtryk og viste det til Major Kristensen. Det var noget for hans Blad; det skulde optages, og jeg mindes endnu den Stolthed, hvormed jeg selv satte dette mit første journalistiske Produkt. Artiklen vakte Opsigt og førte endog til, at Price, Kuhn & Komp. - under dette Firma bestyredes den Gang dette Theater - maatte tage et Syn til Theatrets Undersøgelse. Resultatet heraf viste sig i en Erklæring fra Synet i Adresseavisen, gaaende ud paa, at der ikke var nogensomhelst Grund til den Frygt, som Forfatteren i "Politivennen" havde udtalt. Vel gik denne erklæring mig saaledes imod, men alene det, at jeg havde udvirket det, var en ikke ringe Næring for min ungdommelige Selvfølelse.

Jeg skrev senere flere Artikler i Bladet, og som en Følge heraf udviklede de sig et ret besynderligt Forhold mellem mig, læredrengen, og den høimægtige Udgiver at det saa frygtede Blad, et Forhold, som belyses derved at han undertiden om Aftenen tog mig med paa den Vinkjælder, han jævnlig besøgte, trakterede mig med et Glas Vin, og naar han saa rigtig var blevet lystig, paa Hjemveien fandt paa at flytte et Rendestensbrædt eller gjøre en eller anden lignende Uorden, for siden at kunne paatale det i sit Blad. Vantro Læsere forsikrer jeg, at det er bogstavelig Sandhed.

  Kristensen redigerede med få afbrydelser bladet de næste 25 år. Så synes det som om han var brændt ud, som det fremgår af nedenstående:

Bekjendtgørelse
Efter i 25 år at have redigeret Politivennen har jeg nu på grund af tiltagende alder overdraget redaktionen til hr. W. Walther. Idet jeg herved aflægger min skyldige tak til bladet velyndere der jævnligt har været mig med bidrag, hvorved arbejdet meget er blevet lettet for mig, tillader jeg mig at fremkomme med den bøn at De ville vise samme godhed mod min efterfølger. Da jeg imidlertid vedbliver udgivelsen, kan bidrag ligesom før afgives på min bopæl.
K. Kristensen. (Politivennen nr. 1305, Løverdagen, den 2den Januar 1841. Side 16).

W. Walther holdt hele 1841, så overtog Kristensen bladet for en periode af 3 måneder inden han endelig stoppede. Den 19. marts 1842 kunne Dannevirke citere "Dagen" for at melde at "den gamle, ærlige "Politiven" nu vil gå ind, såfremt Udgiveren Major Kristensen, ikke kan finde en køber". Det kunne han, og 30. marts kunne Dannevirke afsløre at Kristensen havde solgt det til bogtrykker Jacobsen for 150 Rbd.

Socialt engagement

Artiklerne i Politivennen om de socialt dårligst stillede skiftede i øvrigt karakter jo ældre Kristensen blev. I starten (1816) udtrykte de den gængse holdning til de fattige: Det var deres egen skyld, de var dovne og skulle sættes i arbejde for at kunne tjene til føden og fædrelandet. Ofte stemples de som "lazaroner", "den lavere menneskeklasse", man advarer imod at give tiggere almisser og andre lidet smigrende udtryk. Men flere sager synes at have vakt Kristensens opmærksomhed på at alt ikke var som det skulle være, i hvert fald hvad angik udlejeres opkrævning af husleje. Fra starten af 1830'erne kommer der indsendte artikler om fx de miserable boligforhold i Amaliegade.

Allerede i 1823 havde Kristensen bragt en længere føljeton i en huslejesag. Thomsen-sagen. 1823. Men også udenfor bladet synes det som om at han har bidraget til velgørenhedsarbejde. i Adresseavisen 5. januar 1831 kan man læse om "Bombebøssen vedkommende. Udgiveren af Politivennen, Hr. Major Christensen, har atter ved Juletid tilstillet Bombebøssen 4 lpd. 12 Pd. Flesk og 2 Skpr. gule Ærter...." Bombebøssen blev stiftet 1819 som støtter ældre enlige sømænd med bolig. Den eksisterer stadig. Det gør også stiftelsens første bolig til 50 mand på hjørnet af Dybensgade og Skvaldergade, omtrent lige bag ved Nikolaj Kirke. 

I 1836 støttede Kristensen op om en bogtrykkers forargelse over major Fogh og hans behandling af logerende. Fogh blev repræsenteret af Kristensens gamle ven, krigsassessor Hald, som han måske også følte sig forrådt af. Hald havde tidligere havde arbejdet på Politivennen men som startede sit eget, konkurrerende blad "Sandhedsfaklen". Begge sager er dog ikke noget han selv opsøger, men hvor nogen har henledt hans opmærksomhed på sagen som han så efterfølgende undersøger, finder for rigtig og der kommer retssager ud af. Og generelt ændrede tonen i beskrivelserne af fattigdom.

I 1840'erne kommer der så nogle artikler der ikke bare kritiserer embedsførelsen på hospitalerne, men også beskriver forholdene for patienter fx på Almindeligt Hospital



Kaptajn ved det borgerlige Artilleri K. Kristensen, kontra Kasserer ved det borgerlige Låne- og Livrente-Selskab for begge Køn Johannes Schiøiz. 18. november 1822

Ifølge den 30te § i Forordningen af 27 September 1799 om Trykkefrihedens Grændsere, bekjendtgjøres herved Domslutningen af den i den Kongelige Lands Over- samt Hof- og Stadsret den 18 i denne Maaned, udi Sagen: Kapitain ved det borgerlige Artillerie K. Kristensen, kontra Kasserer ved det borgerlige Laane- og Livrente-Selskab for begge Kjøn Johannes Schiøiz, afsagte Dom, ved hvilken er kjendt for Ret:
De af Kontracitanten, Kasserer ved det borgerlige Laane- og Livrente-Selskab for begge Kjøn Johannes Schiøtz om Citanten, kapitain ved det borgerlige Artillerie, K. Kristensen, i de under nærværende Sag, omhandlede den 23. Juli forrige Aar, fremlagt trykte Epistler, brugte, samt de af denne om hiin i Bladet Politievennen No. 279, 281 og 283, samt Skrivter: Et Evangelium til Skrædermester og Kasserer Schiøtz's Epistel, fremførte fornærmelige Udladelse, bør, forsaavidt Parterne, i Følge det Foregaaende, herfor kunne gjøres ansvarlige, døde og magtesløse at være og ikke komme nogen af dem til Skade paa Ære, gode Navn og Rygte i nogen Maade, og bør for deres i denne Henseende udviste Forhold bøde, Citanten halvtredsinstyve Rigsbanksaler Sølv, og Kontracitanten fiirsinstyve Rigsbankdaler Sølv, til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse.
Processens Omkostninger ophæves.
At efterkommes inden femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven"
Justitskontoiret i den Kongelige Lands- Over samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn den 25 Novbr. 1822.
Leuning



Sagen oboist Conrad Ludvid Keck mod Major K. Kristensen og Literatus Blok Tøxen. Paadømt den 26de Juni 1843.

Kristen Kristensen havde afløsere i kortere perioder, november 1822 til marts 1823, 16. august – 18. oktober 1828: Johannes Christian Lange. Hvorfor ved vi ikke. Derimod synes han at være blevet "svagelig" i slutningen af 1830'erne. Den 21. januar 1837 undskyldte Kristensen i en artikel at han var for svagelig til at besvare en fornærmelse fra hans tidligere ven, krigsassessor Hald i Sandhedsfaklen. Og skolelærer A. H. Beeken måtte overtage 15. juli-30. september 1837. Og  igen 27. juli 1839-28. september 1839.

Kristensen gjorde status over bladets første årgang i hans regi i nr. 104 (27. december 1817) samt 4. januar 1840. Han skrev enkelte gange om redaktionens linje: I nr. 340, (6. juli 1822, s. 5493-5494) forsvarede han indrykning af et indlæg. I Nr. 416 (20. december 1823) Erklæring til Forfatteren af et anonymt Brev, antydede han at der havde været trusler mod bladet. I nr. 462 (6. November 1824) i artiklen Et Par Ord i Anledning af den anonyme Kritik i Conversationsbladet , forsvarede han tonen. Vanskeligheder med at distribuere bladet fremgår af postproblemerne til Frederikssund (7. april 1827). 

"Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" 2. oktober 1832: Hr. Major Kristensen! megen Tak for offentlig og mundtlig given Vink; Aarsagen er da: Ex. juris Gjørling. -- Ligeledes takkes Hr. Winther for Tilladelsen "Indrykkelser mod Hr. Gjørling i Raketten" E. B. Wilhjelm

"Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende" 31. juli 1846Ankomne med "Copenhagen" fra Kiel den 30te ds: ... Major Kristensen.

I en "Bekjendtgørelse", Politivennen 2. januar 1841 meddelte Kristensen så at han overdrog redaktionen til hr. W. Walther.



BILAG

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 18. december 1799: Smaaskrivter. Forandring ved den offentlige Gudstieneste, et Forsøg af E. Nyholm, sognepræst i Søllerød; 24 Sk. hos K. Kristensen. 

"Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" 20. januar 1800. Bøger. Paa mit Forlag udkommer en dansk Oversættelse af: Die Kunst ohne Holz zu Heitzen,konchen, und überhaupt jede andere Arbeyt wozu Feuer bedarf, verrichten. K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 5. februar 1800. Smaae Romaner og moralske Fortællinger af A. Lafontaine, 1ste Deel. 4 Mk hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 3. december 1800. Oversættelser: røverkapitainen Rinaldo Rinaldini. 3 Mk. 8 Sk hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 29. april 1801Udkomne Skrivter. a) Originale 15. efterretninger om Underviisningens, Litteraturens og Religionsvæsenets Tilstand i Frankrig uden for Paris, samlet paa en reise 1799 af Mag. B. Thorlocius. 2 Mk hos K. Kristensen

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 26. november 1800: Udkomne Skrivter. Oversættelser. 57. exempelbog for Borger og Landalmuen af Pastor Snell. 2 Mk hos K Kristensen. 59. Rochows læsende Børneven ved Candidat Duus. 20 sk. hos K. Kristensen. 

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 28. januar 1801: Oversættelser: Theodor eller Hittebarnet af A. Lafontaine. oversat af R. T. Bruun. 1 Rd. hos K. Kristensen. Smaaskrivter. Undersøgelse om Dødsstraffen kan være pasende for den qvindelige Brøde Bornemord. 6 sk. hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende. 25. februar 1801": Oversættelser: 14. Ledetraad til Underviisning i den almindelige Menneskehistorie for Borgersoler ved Dolz, fordansket af K. L. Rahbek. 28 sk. hos K.Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 18. marts 1801. Oversættelser. 22. Moritz, en Roman af F. Schultz. 1 Rbd. hos K. Kristensen.

"Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" 28. maj 1801: Samling af Krigsfanger i Anledning af Krigen med Engelland i April 1801. 4de Hefte, der faaes for 8 sk. hos Bogh. K. Kristensen paa Kongens Nytorv 169 ... fra Dresden er i Dag udkommen: Fabula de Psyche & Cupidine disquifitio Mythologica, Autore Birgero Thorlacis, Lectore ling. græce in Universit. Havn & lingvar. vett. in Seminario Pædagogico. Den faaes hos Bogh. K. Kristensen paa Kongens Nytorv 169 for 24 sk. Sammesteds faaes Forfatterens Reise i Frankerig for 2 Mk.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 3. juni 1801: Oversættelser. Abællino, den store Bandit. oversat af R. T. Bruun. 2 Mk 12 sk. hos K. Kristensen. 

 "Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 22. april 1801: Udkomne skrivter. a) Originale. 12. Nyeste Samling af Selskabssange for 1801. 3 Mk. 4 sk. hos K. Kristensen. 

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 28. oktober 1801: Udkomne Skrivter. Smaaskrivter. 78. Slagtebog, eller Anviisning til at slagte mm. 1 Mk. hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 2. december 1801: Oversættelser. Mine Reiser igiennem Ulykkens Huler af Spiet. 3 Mk. hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 13. januar 1802: Nye danske Skrivter. Smaaskrivter. 4) Skribbrudet eller Arvingerne. 12 sk. hos K. Kristensen. 

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 9. februar 1803. 7) Den ulykkelige Skotske Dronning Marie Stuartts Historie med et Anhang forhen utrykte Papirer, af M. C. Bergenhammer. 1 Rbd. hos K. Kristensen.