I nr. 22 af Politivennen spørger man: Hvorfor øllet, som dog alt sammen er vraget, kan være af så forskellig godhed, at det snart er drikkeligt, snart mere ligner karvand end øl? Dette spørgsmål er let besvaret. Det sker ved opspædning og forfalskning efter at det er vraget.
Det andet spørgsmål, der i samme nummer blev taget op var 1) om årsagerne til det lå hos vragerne eller hos bryggerkarlene? Hertil svares: Hos bryggerkarlene. De øvrige spørgsmål kan indsenderen for tiden ikke besvare, men agter med det første at tilsende Politivennen en fuldstændig beskrivelse om hvad der sker i bryggerierne ved og efter en brygs vragning.
Jeg vil derimod atter stille den ansvarlige nogle spørgsmål, hvis besvarelse vil kaste lys over ølforordningen af 13. juni 1755. Denne forordnings 11te artikel pålægger vragerne at vrage, prøve og mærke alt øl. Herved spørges: er ordene vrage, prøve blotte forklaringer over hinanden, eller skal vrage betyde at prøve ved smag, lugt og syn og ordet prøve betegne at undersøge spirituss[?]eden ved fysisk ubedrageligt instrument? I 15de artikel sættes et Prøvekammer til opsyn over Vragerne, og i 20. artikel pålægges dette Prøvekammer at skønne om øl, der bliver klaget over af bestilleren, er forfalsket eller ej. Herved spørges: Hvorledes denne under-ølret skal skønne om øllet er forfalsket? NB. To af bisidderne i Prøvekammeret har ifølge art. 18 været overværende ved det påklagede øls vragning.
I art 19 bestemmes medlemmerne af den egentlige ølret, nemlig politimesteren, to af Magistraten, og to af de Toogtredive. Denne instans, der er ligesom øllets højesteret, skal når der klages over prøvekammerets skøn, kende og dømme (uden at videre appel er tilladt) mellem parterne. Her må man atter spørge: Hvad skal der forstås ved kende og dømme om øllets godhed? For det følger af sig selv at derved dog menes et slags prøvning.
Det er yderst påfaldende at forordningen bruger alle disse ord, vrage, prøve, skønne, kende, dømme, om en og den samme ting hvad det væsentlige angår. Ligeledes tjener det at lægges mærke til at da ølretten ganske består af mænd, hos hvem man ikke altid er beføjet til at forudsætte en øvet ølsmag, og derimod Vrageriet og Prøvekammeret alene er betroet øltappere, bryggere og brændevinsmænd, så må det antages, hvis Ølretten ikke skal anses for at gå i tåget, at den ved et instrument udforsker øllets beskaffenheder. Endnu må jeg gøre opmærksom på at denne forordning, der har så mange ord på at prøve, tillader dem som modtager bestilt øl, i bryggerkarlenes overværelse at smage og efterse øllet. Her er altså det eneste sted hvor forordningen har brugt ord, om hvis betydning man kan være temmelig vis. Skulle enten Ølretten, Prøvekammeret eller Vragerne, hvilket af dem ville være meget artigt og passende gjort, eller nogen kyndig ville besvare og oplyse de her opgivne spørgsmål, ville jeg være dem meget forbunden. Midlertid skal jeg, som ovenfor er lovet, med det første, ved en sand beskrivelse over omgangsmåden i bryggerierne, vise publikum, hvem det er, som beriger sig på øldrikkernes bekostning, og foreslå det eneste middel til sådan afskyelig misbrugs afskaffelse.
P. Ølkender.
(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 23, s. 363-366, [Estimeret dato: 29. september 1798] (se også nr. 21, Side 332)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar