01 juni 2014

Usædelig optrin i Kongens Have

I byens eneste have har vi nu i kort tid så tit oplevet mange uanstændige optrin i form af tølperagtige engelskmænd, utidige kreditorer, pyntede drenge der træder hinanden i hælene, samt mindet om ældre optøjer over gennemsigtige bukser osv., Det har betydet at man mange steder hører det ønske,  at politiet også ville udstrække sin hånd over haven. Politivennen ønsker det ikke. Dels finder jeg at politiet har hænderne mere end fulde. Dels tror jeg at et folk ikke kan synke dybere, end at have behov for opsyn midt i dets mest uskyldige fornøjelse. Politibetjentenes tilstedeværelse i haven ville sikkert være det kraftigste middel til at gøre den tom for spadserende.

(Politivennen nr. 2, 1798, s. 32. [Estimeret dato: 4. maj 1798])

Redacteurens Anmærkning

Kongens Have blev åbnet for offentligheden under J.F. Struensee i 1771, eftersom kongefamilien ikke brugte den ikke, og Struensee mente at folk havde godt af grønne omgivelser. Det første år under tumult, da Livgarden havde ikke fået ordre om at holde orden, og byens vægtere ikke skulle ikke nyde noget af at komme ind på deres enemærker. Livet i parken det første år blev derfor præget af brændevin, spil, hornmusik og usædelighed i buskene. Men allerede året efter var Struensee væk, og lov og orden igen indført.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar