Ved plakat af 12. november 1687 er det blevet forbudt i Peblingesøen at vaske tøj eller andet hvormed nogen urenlighed medfølger, langt mindre noget [væst] deri kaste eller kaste lade. Grunden til dens udgivelse var, at pumpevandet ikke skulle fordærves og forårsage sygdom derved. Dens hensigt var altså meget velgørende og kan derfor tro, at den snarere er skærpet end hævet. Ikke desto mindre sker der ofte forseelser mod samme og det var at ønske, at disse blev undersøgt og forbryderne afstraffet. Man finder ikke sjældent udkastede dyr, især hunde i Peblingesøen, og godt var det, om der engang blev sat skranker for denne væmmelighed
Denne sø er hovedvandsamlingen for byen. Da den ved sin beliggenhed falder enhver i øjet, som passerer ind eller ud af Nørreport, så må det ikke give den rejsende synderligt begreb om renlighed her til lands, når han finder så grove synder mod samme ved første øjekast.
En af de første fornødenheder for en by er godt og sundt vand, og man kan ikke, uden at være urimelig, klage i den henseende. Men lige så rimeligt bliver det at fremføre anke, når nogen enten forsætlig på ovenanførte måde forringer dets godhed eller om dette ved mangel af tilbørlig renholdelse skulle ske.
Ved den kant af Peblingesøen som vender hen mod Ladegården, finder man ellers jævnligt urenligheder. Der har fx i nogen tid lagt et par druknede hunde, og Falkoneråen som er et vigtigt tilløb for Peblingesøen, kan man vel ikke kalde uren. Men der kan næppe være tvivl om, at den kunne være renere.
Selv den skik, som mange har, at lade deres hunde svømme efter udkastede træstumper, dels for derved at få dem vasket og dels for at fremvise deres kunster, burde ikke tillades i Peblingesøen. Der er steder nok uden for byen hvor noget sådant kan ske. Og så vist som det er en pligt at skåne vores medmenneskers sundhed og undgå alt, hvad der kan forårsage dem væmmelse, så afgjort er det, at man næppe skal kunne gå for vidt i renlighed og orden, og at disse altid bliver umiskendelige beviser på kultur hos mennesket
Redaktøren.
(Politivennen Hæfte 7, nr. 79, den 24. oktober 1799, s. 1258-1261)
Denne sø er hovedvandsamlingen for byen. Da den ved sin beliggenhed falder enhver i øjet, som passerer ind eller ud af Nørreport, så må det ikke give den rejsende synderligt begreb om renlighed her til lands, når han finder så grove synder mod samme ved første øjekast.
En af de første fornødenheder for en by er godt og sundt vand, og man kan ikke, uden at være urimelig, klage i den henseende. Men lige så rimeligt bliver det at fremføre anke, når nogen enten forsætlig på ovenanførte måde forringer dets godhed eller om dette ved mangel af tilbørlig renholdelse skulle ske.
Ved den kant af Peblingesøen som vender hen mod Ladegården, finder man ellers jævnligt urenligheder. Der har fx i nogen tid lagt et par druknede hunde, og Falkoneråen som er et vigtigt tilløb for Peblingesøen, kan man vel ikke kalde uren. Men der kan næppe være tvivl om, at den kunne være renere.
Selv den skik, som mange har, at lade deres hunde svømme efter udkastede træstumper, dels for derved at få dem vasket og dels for at fremvise deres kunster, burde ikke tillades i Peblingesøen. Der er steder nok uden for byen hvor noget sådant kan ske. Og så vist som det er en pligt at skåne vores medmenneskers sundhed og undgå alt, hvad der kan forårsage dem væmmelse, så afgjort er det, at man næppe skal kunne gå for vidt i renlighed og orden, og at disse altid bliver umiskendelige beviser på kultur hos mennesket
Redaktøren.
(Politivennen Hæfte 7, nr. 79, den 24. oktober 1799, s. 1258-1261)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar