23 juli 2014

Postuordner mellem Hamborg og Kiel

Jeg er vred over den omgang jeg mødte på min rejse fra Hamborg hertil. Jeg er uvis på om den klage jeg derover kunne forfatte til en af postens foresatte, vil kom i rette hænder. Så jeg vælger at søge en plads i Politivennen for min beretning, i det håb at de veltænkende ansvarlige derfor ikke mindre vil råde bod på det ufuldkomne. Til ære for dem selv og til bedste for de som herefter på denne vej bliver overladt til egennyttige og grove postilloners rådende.

Fredag den 18. oktober rejste jeg fra Hamborg med den danske kielerpost. I stedet for komme fra Hamborg kl. 4 som den bestemte tid, skete det ikke før omkring halv fem. På adskillige usle foregivender nølede postillonen således, at vi først kl. 10 kom til Ahrensborg, hvor postmesteren selv undrede sig over den sene rejse, og annoterede postillonens udsigende over årsagerne dertil. Fra Ahnborg til Oldeslo gik det os slet ikke bedre. Ikke alene optog postillonerne en mængde blinde passagerer, der ikke kunne få plads uden at genere os og uden at oversnavse os med deres beskidte støvler. Men den uendelige tid det tog inden postillonerne i hvert krohul kunne få tinget om betalingen med disse blinde, var da det værste. Dette ophold var endog over en time, og var blevet længere, hvis vi ikke havde gjort alt for stor larm derimod. 


På denne vej havde vi desuden den ubehagelighed at man kastede os over på en returvogn vi mødte, hvorved ikke alene vores sager led betydeligt, da postilloner og vognmestre i almindelighed tumlede med kufferter og pakker, som om det var jern eller sten, men vi led også selv ved at måtte vade over en moradsagtig gade for at kunne bestige den nye vogn. Vi kom altså ikke til Oldeslo før henimod kl. halv fem.

Alle disse ophold havde den ubehagelig følge at vi ikke nåede Kiel før kl. halv et til forundring for postmester, gæstgiver osv. Enhver vil indse hvor fortrædeligt det er, i tilfælde af en gunstig vind straks at måtte gå ombord på en paketbåd, i stedet for, at have en fire timers tid til at besørge bestemte og vigtige forretninger i Kiel.

Sikkert vil postvæsnets foresatte søge at råde bod på en virkelig uorden. Nogle postilloners afskedigelse ville sikkert have god virkning, og et tog af et par uinteresserede vidner, der midt på stationerne mødte vognen og opskrev de blinde passagerers navne og antal, for herefter at lade dem betale den fulde fragt, foruden hvad de havde betalt postillonen, ville være det bedste middel mod disse uretmæssige gæsters påhænd.

Kiel d. 20. okt. 99


(Politivennen, Hæfte 7, nr. 80, den 2. november 1799, s. 1270-1273)

Redacteurens Anmærkning

Postvognene var en af de få muligheder man havde når man skulle rejse rundt i Danmark. I 1798 havde postvæsnet fået diligencer ("stage coaches") som kunne medbringe rejsende. Pas var påkrævet for at rejse rundt i Danmark, Slesvig-Holsten og andre steder i perioden 1804-1862.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar