Strandvejen.

Ingen der kender det allermindste til Sjælland, kan nægte at Strandvejen er den man ser de mange skønne situationer her frembyder sig, langt hellere befarer, når man blot har fornøjelse til øjemed, end den så ensformige Kongevej. Og dog er det næsten umuligt endog i midsommer at passere vejen fra Slukefter til Papirsmøllen uden at være i angst for at brække hals og ben på stykket fra Charlottenlund til Skovshoved, hvor man endog har forøget vanskeligheden ved at udbygge et plankeværk i vejen ved ledet i Skovshoved selv der snarere er et dyndet gadekær end et fiskerleje, og atter mellem Tårbæk og papirsmøllen hvor der ikke er to skridts afstand mellem de dybeste huller. Man rejser derfor ikke gerne denne vej uden i nødstilfælde. Man får kun med nød vognmanden og hyrekusken til at køre den fordi de er bange for at hjembringe sprængte heste eller i det mindste en vogn med en aksel mindre. Indsenderen vil ikke tale om at den på nogle steder fx ved Emilias Kilde hvor det er så meget farligt, er så smal at to vogne har ondt ved at komme forbi hinanden. Allermest at beklage er de stakkels strandboere der ad denne græsselige vej vinter og sommer skal hente deres nødvendigheder fra hovedstaden, og må være i skræk for at karl og køretøj sider i et af moradserne ved og i Skovshoved. Under hvilken offentlig bestyrelse ligger disse vejes istandsættelse? Skal beboerne selv vedligeholde dem, hvorfor lukker da øvrigheden roligt øjnene for disse fæle syn? Hvorfor tilholder den ikke de ansvarlige at gøre deres pligt?
-n

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 70, den 24 August 1799, s 1111-1112)