Man behøver kun lidt kendskab til denne store by for at blive overbevist om at de fleste borgere er værtshusmænd. Og det kan jo ikke være anderledes da et borgerskab er tilgængeligt for enhver. Det vil sige, enhver hvis kår er nok så ringe, og for resten intet nyttigt har lært, kan jo dog få en kælder at bo i, især siden ildebranden, da byen er blevet så rigelig forsynet med underjordiske boliger. Ingen som har kundskab om byen, om dens forfatning og næringsmidlernes priser, kan nægte at et så stort antal værtshusholdere er skadeligt for byen i det hele. Mange værtshuse i en by er ved første øjekast byens indbyggere ingen ære. En fremmed som ser det, må slutte: I den by findes mange drankere, mange lediggængere, meget klammeri, spil, sus og dus og tillige mange mennesker der intet andet har lært end at skænke øl og brændevin og spille kort med sine gæster.
Det er ufordrageligt at se en ung rask kældermand stå og skænke øl og brændevin fra morgen til aften, i stedet for at bruge helbred og lemmer til landprodukternes frembringelse eller forædling. Mange familier må sukke over de mange værtshuse. De er (i det mindste en del af dem) skadelige både i henseende til det moralske, det fysiske og det økonomiske. Jeg tror, men jeg vil ikke så ligefrem påstå det, at mange tyverier måske ikke ville finde sted, når værtshusholderne var færre. Og ikke at tale om deres skadelighed, vil jeg blot spørge: Til hvilken nytte er vel en kældermand, der skænker for penge øl og brændevin, og sælger det af bageren købte brød? Kan han kaldes en sig selv ernærende borger? Jo, vil man svare, han betaler sine borgerlige afgifter, han må gøre vat osv Men det behøver intet gensvar. Jeg hørte forleden en fremmed mand sige til en anden: Den der dur til intet, kan blive værtshusmand i København
(Politivennen. Hæfte 11, nr. 137. 6. december 1800, s. 2180-2182)
Det er ufordrageligt at se en ung rask kældermand stå og skænke øl og brændevin fra morgen til aften, i stedet for at bruge helbred og lemmer til landprodukternes frembringelse eller forædling. Mange familier må sukke over de mange værtshuse. De er (i det mindste en del af dem) skadelige både i henseende til det moralske, det fysiske og det økonomiske. Jeg tror, men jeg vil ikke så ligefrem påstå det, at mange tyverier måske ikke ville finde sted, når værtshusholderne var færre. Og ikke at tale om deres skadelighed, vil jeg blot spørge: Til hvilken nytte er vel en kældermand, der skænker for penge øl og brændevin, og sælger det af bageren købte brød? Kan han kaldes en sig selv ernærende borger? Jo, vil man svare, han betaler sine borgerlige afgifter, han må gøre vat osv Men det behøver intet gensvar. Jeg hørte forleden en fremmed mand sige til en anden: Den der dur til intet, kan blive værtshusmand i København
(Politivennen. Hæfte 11, nr. 137. 6. december 1800, s. 2180-2182)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar