Ved alle byer som trives godt og vokser er det gerne tilfælde at man for sent må beklage, ikke under væksten at have været opmærksom nok på de fornødenheder en større bebyggelse og befolkning ville kræve. Det som før blot var landeveje bliver endelig tætbyggede gader, og må nu evig beholde den skævtløbende retning, som ingen lagde mærke til ved vejen. På veje er ingen bredere steder. Altså opstår ved bebyggelse lange gader, men ingen torve som dog er så nødvendige. Endelig bliver man for sent opmærksom på at der mangler tvær- eller forbindelsesgader. Og nu må man, for at få disse, med bekostning nedrive bygninger eller dyrt afkøbe ejerne de pladser, haver osv. hvorigennem sådanne forbindelsesgader må trækkes.
Hvor sandt, men tillige hvor urigtigt dette er kan man straks overbevise sig om, ved at betragte København selv. Vimmelskaftet har den livagtige retning af en bondevej, og de skævvinklede bygninger der foruden at fordre langt mere af de få dyre bygningsemner, ikke yder enten så rummelige eller så bekvemme værelser, viser indlysende hvor godt det havde været, om byens øvrighed i tide havde tænkt på at gøre vejen lige. Nørregade var før en landsby, uden for byen, og dens krumning og ulige bredde svarer til denne oprindelse. Hvor fattig var det gamle København på torve før den sidste ildebrand? Og kan man tvivle om, at dersom Borgergade, Adelgade og Store Kongensgade brændte, der jo da ville gøres et torv for denne så stærkt beboede del? Da disse ellers regulære gader anlagdes, troede man aldrig de ville blive så befolkede, og forsømte således at anlægge torve.
Den opmærksomhed som disse eksempler leder til, burde for lang tid siden være brugt på Vesterbros forstad. Den ville da ikke alene have fået et eller to torve, men også tværgader ned til stranden og om til Farimagsvejen. Men at dette hidtil har været forsømt, bør kun være en drivkraft mere til, mens omkostningerne endnu er tålelige, at iværksætte det. Man forestiller sig blot hvor ubekvemt det ville blive, når hele firkanten mellem Farimagsvejen og Vesterbrogade bliver bebygget med grundmurede tæt på hinanden stående huse. Og ligeså nødvendigt er det vel at åbne kommunikation fra forstaden ned til søen. Så meget mere er dette sidste en vigtig foranstaltning, som farten på kalvebrostrand dog sikkert engang vl komme i stand, og som den i gøre værende kanal fra Ringsted til Køge lover en nyttig bådfart ind ad dette sund, som Vesterbros beboere er i begreb med, af mangel på fornøden foranstaltning af tværgade, at udelukke sig fra.
Således som det nu går, har man at vente en eneste sammenhængende række af bygninger fra møllerens ved Runddelen ud til Bakkehusalleen!
(Politivennen Hæfte 10, nr. 128. 4. oktober 1800, s. 2039-2042)
Hvor sandt, men tillige hvor urigtigt dette er kan man straks overbevise sig om, ved at betragte København selv. Vimmelskaftet har den livagtige retning af en bondevej, og de skævvinklede bygninger der foruden at fordre langt mere af de få dyre bygningsemner, ikke yder enten så rummelige eller så bekvemme værelser, viser indlysende hvor godt det havde været, om byens øvrighed i tide havde tænkt på at gøre vejen lige. Nørregade var før en landsby, uden for byen, og dens krumning og ulige bredde svarer til denne oprindelse. Hvor fattig var det gamle København på torve før den sidste ildebrand? Og kan man tvivle om, at dersom Borgergade, Adelgade og Store Kongensgade brændte, der jo da ville gøres et torv for denne så stærkt beboede del? Da disse ellers regulære gader anlagdes, troede man aldrig de ville blive så befolkede, og forsømte således at anlægge torve.
Den opmærksomhed som disse eksempler leder til, burde for lang tid siden være brugt på Vesterbros forstad. Den ville da ikke alene have fået et eller to torve, men også tværgader ned til stranden og om til Farimagsvejen. Men at dette hidtil har været forsømt, bør kun være en drivkraft mere til, mens omkostningerne endnu er tålelige, at iværksætte det. Man forestiller sig blot hvor ubekvemt det ville blive, når hele firkanten mellem Farimagsvejen og Vesterbrogade bliver bebygget med grundmurede tæt på hinanden stående huse. Og ligeså nødvendigt er det vel at åbne kommunikation fra forstaden ned til søen. Så meget mere er dette sidste en vigtig foranstaltning, som farten på kalvebrostrand dog sikkert engang vl komme i stand, og som den i gøre værende kanal fra Ringsted til Køge lover en nyttig bådfart ind ad dette sund, som Vesterbros beboere er i begreb med, af mangel på fornøden foranstaltning af tværgade, at udelukke sig fra.
Således som det nu går, har man at vente en eneste sammenhængende række af bygninger fra møllerens ved Runddelen ud til Bakkehusalleen!
(Politivennen Hæfte 10, nr. 128. 4. oktober 1800, s. 2039-2042)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar