14 august 2014

Spørgsmål om Fisker-Råberne

Man hører daglig fiskerkonerne råbe om morgenen tidlig fx kl. 8 med fisk. Da man ikke ved andet, end at det er forbudt fiskerhandlerskerne inden kl 10 at købe fisk af bådene eller vognene, som bringer samme til byen, så må fiskene, hvormed der råbes så tidlig, logisk set være gamle. Og da sælgerinderne desuagtet altid påstår, at de er friske, så synes det som om de enten (med forbehold for at forbuddet endnu findes) burde forbydes at råbe eller tilholdes at råbe: Gamle fisk! Fisk fra i går! Eller lignende, hvorved da enhver vidste hvad man blev tilbudt.

(Politivennen. Hæfte 9, nr. 114. 28. juni 1800, s. 1815)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar