Spørgsmål til Stadshauptmanden

Når en borger, som hidtil ikke har båret eller haft gevær, tilsiges på engang at holde sig færdig med et side- og et skydegevær samt 24 skarpe patroner, og han ønsker at opfylde sin pligt for fædrelandet, hvorledes skal han da bedst bære sig ad med det. Sender han bud til kaptajnen, så svarer han, at kun de forarmede kan få geværer fra Tøjhuset. Går man til tøjhusforvalteren, svarer han, at kun på stadshauptmandens eller kaptajnens anmodning udleveres geværer. Går man til marskandiserne, ser man nogle gamle opskurede geværer, hvoraf det man med sin lille kendskab til den slags varer, udvælger, måske er i stand til ved første skud at springe i luften og beskadige eller dræbe ham eller de omkringstående borgere. Jeg spørger, hvad man skal gøre. Meget få af dem, som ikke plejer at holde vagt, har siden tilsigelsen anskaffet sig geværer, eller om de har gjort det, da vil det for det meste være geværer, som forsvaret kun er lidt tjent med. Det er derfor en falsk regning, om man tror, at man har så mange fuldt bevæbnede borgere rede i øjeblikket, som man har tilsagt.

I det hele taget tror spørgeren at de fleste borgergeværer næppe dur. De er desuden af forskellig kaliber, hvilket skader brugbarheden meget. Var det ikke det bedste, at enhver borger, når han løste borgerskabsbrev, fik et brugeligt gevær, hvorpå var indgraveret ordet Stadens eller Statens. Dette gevær var statens ejendom, da det ikke måtte sælges eller afhændes. Det var af ens kaliber med de andre. Forefandtes det ved nogen borgers død borte eller ødelagt, måtte stervbodet udrede værdien.

(Politivennen. 1800, Hæfte 10, nr. 123. 30. august 1800, s. 1964-1966)