I en tid da man synes at have anvendt alt for at befordre og vedligeholde nytten og hensigtsmæssigheden af alle offentlige indretninger. I en tid hvor især politiets virksomhed blandt os fortjener at påskønnes, må det forekomme enhver iagttager besynderligt, ja uforklarligt, at næsten alle denne hovedstads betydelige kanaler savner offentlige loca privata. Det er faldet i mit lod mere end en gang at være vidne til disse her så hyppig forefaldende kanalscener hvor en ulykkelig druknet trækkes op og bæres bort. Og den tilstand man fandt ham i, gav ufejlbare beviser på hans sidste foretagende.
Det er altså klart, at mange, såre mange, ulykkelige ville kunne sikres for at ende deres liv på denne måde, dersom byen havde tilbørligt sørget for at den fattigste, ringeste indbygger kunne have det fornødne tilflugtssted i sådanne så naturlige som nødvendige anliggender. Man har af menneskekærlige hensigter drevet og oprettet selskaber til druknedes redning. De har vist en almindelig erkendt rosværdig virksomhed og iver i dette vigtige fag. Men er ikke sådanne selskaber af det sjældne slags, hvis muligste uvirksomhed er den rigeste kilde til velstand for staten? At ville bekæmpe virkninger, uden i forvejen at fjerne årsager er jo en erkendt umulighed. Enhver indretning der kan tjene til at fjerne de nødvendigheder, der giver anledning til at den ringere folkeklasse så ofte må udsætte sig for den øjensynligste livsfare, er i mine tanker yderst velgørende for staten.
Nyhavns Kanal, hvor jeg især har haft anledning til at spore de sørgelige virkninger af denne mangel, fortjener især opmærksomhed fra denne side. Det er den betydeligste og mest frekventerede kanal i byen, og mængden af arbejdere, der daglig er beskæftigede her, kender enhver der kender havnens beskaffenhed. Ikke desto mindre er dette måske ikke den eneste, der hvad sådanne offentlige huse angår lider en total mangel. De mange man møder her, såvel ugalante som sørgelige syn, er kun denne del af stadens indbyggere alt for vel bekendt. Det er derfor ikke uden grund at disse forener deres ønsker med enhver menneskehedens vens, nemlig at få stoppet den kilde til så megen elendighed jo før jo bedre.
For ikke at tale om den fordel som fra den almindelige delikatesses side ville være forbunden med indretninger af dette slags, skal det være mig nok, at have gjort opmærksom på de vigtigere og alle borgere forbindende motiver, det heles fuldkommenhed og den enkeltes sikkerhed.
A. Bonnevie
Student
(Politivennen Hefte 16. Nr. 208, 17. april 1802, s. 3315-3317)
Det er altså klart, at mange, såre mange, ulykkelige ville kunne sikres for at ende deres liv på denne måde, dersom byen havde tilbørligt sørget for at den fattigste, ringeste indbygger kunne have det fornødne tilflugtssted i sådanne så naturlige som nødvendige anliggender. Man har af menneskekærlige hensigter drevet og oprettet selskaber til druknedes redning. De har vist en almindelig erkendt rosværdig virksomhed og iver i dette vigtige fag. Men er ikke sådanne selskaber af det sjældne slags, hvis muligste uvirksomhed er den rigeste kilde til velstand for staten? At ville bekæmpe virkninger, uden i forvejen at fjerne årsager er jo en erkendt umulighed. Enhver indretning der kan tjene til at fjerne de nødvendigheder, der giver anledning til at den ringere folkeklasse så ofte må udsætte sig for den øjensynligste livsfare, er i mine tanker yderst velgørende for staten.
Nyhavns Kanal, hvor jeg især har haft anledning til at spore de sørgelige virkninger af denne mangel, fortjener især opmærksomhed fra denne side. Det er den betydeligste og mest frekventerede kanal i byen, og mængden af arbejdere, der daglig er beskæftigede her, kender enhver der kender havnens beskaffenhed. Ikke desto mindre er dette måske ikke den eneste, der hvad sådanne offentlige huse angår lider en total mangel. De mange man møder her, såvel ugalante som sørgelige syn, er kun denne del af stadens indbyggere alt for vel bekendt. Det er derfor ikke uden grund at disse forener deres ønsker med enhver menneskehedens vens, nemlig at få stoppet den kilde til så megen elendighed jo før jo bedre.
For ikke at tale om den fordel som fra den almindelige delikatesses side ville være forbunden med indretninger af dette slags, skal det være mig nok, at have gjort opmærksom på de vigtigere og alle borgere forbindende motiver, det heles fuldkommenhed og den enkeltes sikkerhed.
A. Bonnevie
Student
(Politivennen Hefte 16. Nr. 208, 17. april 1802, s. 3315-3317)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar