28 oktober 2014

Om de svenske Strømpesælgerinder

Man kan virkelig ikke uden at blive harm se de mange svenske kvinder, der her vrimler rundt med mængder af strømper og andet bundet tøj, og løber om med det i husene trods forbud. Denne harme er så meget desto større når man betænker, at dels lider byens uldhandlere hermed et betydeligt tab, dels vores gode jyske og islandske strømpebindere, som lever af det og svarer skat. Hertil kommer, hvilket jeg tror generaltoldamtet let vil kunne erfare, at kun lidt, om noget, af dette svenske uldgods fortoldes, da det er så let langs hele kysten at bringe bylter i land, trods de mest årvågne strandbetjente. Så tør man håbe, at nogen usædvanlig kraftig forholdsregel må tages mod disse huserende, som sikkert sælger for nogle tusinde daler årligt her i byen.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 243, 18. december 1802, s. 3885)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar