07 oktober 2014

Spørgsmål til bispen

Findes der noget reskript som tillader de reformerte og andre sekter, som bor uden for København, og hvor de ingen menighed har, godt nok at lade dem hjemmedøbe, men efter år og dag endnu ikke, og måske aldrig, lade dåben konfirmere i nogen kirke. Eller slet ikke blive døbt såsom kvækerne, men lade deres fødsel alene blive attesteret ved stedets notarius, uden at lade deres navne indføre i den kirkes ministerialbog i hvis sogn de bor? For uden at nævne det tab, som kirkebetjente lider ved det, bliver jo også de fødselslister som efter anordningerne ved hver kirkeårs udgang af hvert sognekirkes ministerialbog skulle forfattes og indleveres, ufuldstændige og stridende imod den anbefalede orden.

(Politivennen Hefte 16. Nr. 208, 17. april 1802, s. 3314-3315)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar