Ønske om Portene

Da der allerede er udvist så meget tolerance ved Københavns portes lukning om søndagen, så  giver just dette tillid til at ønske endnu mere, eller med andre ord at ønske, at portene slet ikke lukkes under gudstjenesten.

Dels er skikken med at lukke portene om helligdage, så folk som således fratages lejlighed at fornøje sig i naturen enten må ty til kirken eller til kroen, en levning fra ældre tider, hvor kirkegang og andre udvendige dyrkelseshandlinger blev tillagt større værd. Dels har København med sine mange dygtige talere nu anbefaling nok for kirkerne, så tvangsmidler ikke behøves for at få dem fulde.

Hvis portlukningen skulle virke ret på kirkegangen, så måtte de indespærrede ordentlig drives ind i kirkerne. Så længe dette ikke sker, så synes portlukningen snarere i det store hele skadelig, og kun til gavn for stadens kromænd.

Disse tanker faldt indsenderen ind, da han i søndags under aftensang, sammen med en mængde mennesker med længsel ventede på Nørreports åbning. Et godt kvarter før åbningen blev porten åbnet, men ikke et menneske ladt igennem. Kunne man håbe, at det blev tilladt officerer, når tiden alligevel næsten er gået og der åbnes for porten, så også at åbne for den ventende mængde.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 324, 7. juli 1804, s. s. 5163-5164)

Redacteurens Anmærkning

Portene blev normalt lukket hver nat. Vester- og Østerport blev lukket ved midnat og åbnedes om morgenen. Nørreport stod senere åben hele natten, og man kunne mod ekstra portpenge komme ind og ud, dog ikke fragtvogne og bøndervogne med læs. Toldbetjentene ved accisseboderne eller konsumtionskontoret undersøgte hø- og halmlæs og indkrævede betaling (indtil 1851). Bommanden indkasserede portpenge af luksusvogn og rytter. Bommene var nede fra kl. 12 til klokken 7 (om sommeren kl. 4).