28 februar 2015

Ønske ihenseende til Belysningen

Da det er iøjnefaldende at de nye lygter med parabolske overspejle, hvoraf der haves på Vimmelskaftet og ved Komediehuset, lyser mindst lige så meget som 10 af de sædvanlige, foreslås at gøre en begyndelse ved lygtevæsenet med at anbringe dem på sådanne steder, hvor deres skin ikke alene kan kastes til begge sider i selve gaden hvor de opsættes, men også endelags ind i en tilstødende gade. Fx på det sted på Købmagergade, som er lige for Silkegade osv. På sådant sted ville nytten være endnu større, og måske rigelig opvejede den større omkostning.

Ved at anbringe dem på en lang lygtestander fra et af hjørnerne, hvor to gader krydser over hinanden, blev nytten endnu større. 


Men om endog omkostningerne var lige så store eller endog lidt større, fortjener dog denne slags lygter at antages, fordi de har den fordel at være mindre tilbøjelige til at gå ud, kan tændes hastigere og tillader ikke så let nogen svigt, eller hvad man kalder lygtebenefis, at finde sted.


(Politivennen nr. 453, 27. december 1806, side 7209-7210)



Trangadelygte fra Politivennens tid. Dog ikke af typen med reflektorer i. Så det må være den helt gamle model. (Eget foto. Nationalmuseet).


Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7215-7217 og Politivennen nr. 462, 28. februar 1807, s. 7343-7346


Gadebelysning

København var på Politivennens tid oplyst af tranlygter. Dem var der ca. 1175 af. De var udstyret med engelsk glas (klart glas) og som beskrevet i artiklen fik en del af dem også reflektorer bag flammerne. Borgerne havde endvidere lov til at bruge begfakler, når de lystes hjem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar