Da der til det Kongelige Teater trods den begærlighed som dette søges, ikke udstedes flere adgangsbilletter end der bør, det vil sige at flere personer end det lokale kan rumme ikke indlades, så var det ønskeligt om omrejsende trupper der her får tilladelse til at give forestillinger af allehånde slags ville følge dette eksempel.
At det modsatte sker, har anmelderen erfaret onsdag den 20. i denne måned på det Geiselbrechtske Teater. Han indfandt sig klokken kvart i seks, men alle pladserne var allerede optaget, og der var en sådan mængde mennesker at mange måtte blive stående på trappen uden at kunne få nogen plads hvor de kunne se skuespillet. Anmelderen var siden formiddagen forsynet med billet og fandt det urimeligt at man når man har betalt for en plads ikke kan få adgang til det. Han spurgte en ved døren stående lille tysk person som modtog billetter hvorfor man udgav billet til flere personer end lokalet kunne rumme og fik til svar: Was sollen wir machen, man plagt uns so sehr. Da anmelderen ikke fandt denne grund gyldig, og søgte at overbevise vedkommende at man ikke kunne modtage penge for pladser man ikke kunne skaffe, genmælede den lille person: Werden Sie Grob, so werfe ich Sie hieraus.
Uagtet nu anmelderen virkelig ikke frygtede for denne trussel fordi han i fysisk kraft vel opvejer 4 til 6 sådanne småpersoner som omtalt, og da han anså det for uanstændigt på dette sted at indlade sig i videre ordstrid, tav han til denne tyske bille og begav sig hen til en plads hvorfra han over de andre tilskueres hoveder, så at sige måtte stjæle sig til at se lidt af forestillingen.
Beklageligt er det at vores forlystelsessyge eller nysgerrighed er steget til den grad at sådanne omrejsende personer som man dog må antage vil tjene penge, skal beklage sig over vores alt for villige nærværelse, da dette måske kunne bidrage til at retfærdiggøre en benævnelse som udlændinge har taget sig den frihed at tillægge den danske nation.
(Politivennen nr. 47, Løverdagen den 23. november 1816, s. 741-743)
At det modsatte sker, har anmelderen erfaret onsdag den 20. i denne måned på det Geiselbrechtske Teater. Han indfandt sig klokken kvart i seks, men alle pladserne var allerede optaget, og der var en sådan mængde mennesker at mange måtte blive stående på trappen uden at kunne få nogen plads hvor de kunne se skuespillet. Anmelderen var siden formiddagen forsynet med billet og fandt det urimeligt at man når man har betalt for en plads ikke kan få adgang til det. Han spurgte en ved døren stående lille tysk person som modtog billetter hvorfor man udgav billet til flere personer end lokalet kunne rumme og fik til svar: Was sollen wir machen, man plagt uns so sehr. Da anmelderen ikke fandt denne grund gyldig, og søgte at overbevise vedkommende at man ikke kunne modtage penge for pladser man ikke kunne skaffe, genmælede den lille person: Werden Sie Grob, so werfe ich Sie hieraus.
Uagtet nu anmelderen virkelig ikke frygtede for denne trussel fordi han i fysisk kraft vel opvejer 4 til 6 sådanne småpersoner som omtalt, og da han anså det for uanstændigt på dette sted at indlade sig i videre ordstrid, tav han til denne tyske bille og begav sig hen til en plads hvorfra han over de andre tilskueres hoveder, så at sige måtte stjæle sig til at se lidt af forestillingen.
Beklageligt er det at vores forlystelsessyge eller nysgerrighed er steget til den grad at sådanne omrejsende personer som man dog må antage vil tjene penge, skal beklage sig over vores alt for villige nærværelse, da dette måske kunne bidrage til at retfærdiggøre en benævnelse som udlændinge har taget sig den frihed at tillægge den danske nation.
(Politivennen nr. 47, Løverdagen den 23. november 1816, s. 741-743)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar