07 juni 2014

Et Ord om Bindingsværks-Bygningers Opflinkelse

Det er ved anordning at give bindingsværksbygninger en hovedreparation. Hensigten med det var at fremskynde den tid hvor alle byens bygninger er af brandmur, og faren for vidt omsiggribende ildebrande altså blev meget mindre. Den sidste bedrøvelige ildebrand retfærdiggør i allerhøjeste grad denne hensigt.

Imidlertid ser man dog af og til at mange gamle bindingsværkshuse som man forventede nedrevne ved først givne lejlighed, undergår meget betydelige udbedringer. Derefter dækkes de med ru puds, for at se ud som om de er grundmurede. Selvom det måtte formindske faren for ildebrand at tømmeret således får kalk omkring sig, så synes det dog som om at der tværtimod almindelig sikkerhed gives en anledning til at reparere de allerdårligste bygninger, og give dem et solidt udseende. Det bedrager ikke blot køberen, men også ejeren til at forledes til at lade huset stå uefterset så længe, at det især når de udlejes til folk med et erhverv der behøver en stærk bygning, kunne styrte ned og forårsage mange ynkelige hændelser.

Skulle det ikke være tjenligt i denne anledning at der påbydes et nøjere eftersyn ved alle udbedrende bindingsværksbygninger.

(Politivennen Nr. 15, 1798, side 228-229.
 [Estimeret dato: 3. august 1798])

Ingen kommentarer:

Send en kommentar