01 juni 2014

Østergade

Ved denne hovedgade, der ikke alene hele dagen igennem, men også om natten har en overmåde stærk vogntrafik, burde det især overholdes at fortovet, da det ikke kan udvides, i det mindste ikke havde afbræk. Med harme undrer man sig over, at dens fortov formindskes af trappesten, kælderluger, kælderposter, lygtepæle mm. Tiltromles af auktionsfolk, frugthandlere, amagerinder, fiskeblødere, hosekræmmere. Det er farligt med de underjordiske kældres vinduesgrøfter og trapper, samt med de farlige rendestensbrætter og afvisere. Svaneapotekets, Glasmagasinets og nr. 7, 13, 54 og fleres trapper går så langt ud at de næsten udsletter fortovet. 

På begge sider af Integade såvel som på flere steder bemægtiger auktionsholderne ofte kørebroen. Og når man af frygt for de galopperende kuske søger op på fortovet og vover at sno sig forbi dette [kåd] af kedler, pander osv. kan man let enten smudse eller rive sit tøj. Uden for den gård hvor der efter skiltet veksles og forveksles, står en kælderpumpe, som når den er i gang, gør en tredjedel af gaden ufremkommelig for enhver der elsker sine klæder. Og sikke slem virkningen af sådanne pumper er om vinteren. Sådan en pumpe ser man også uden for nr. 24 og uden for Efterslægtens Gård. En hosekræmmerkrog, som rigtig nok er yngre end Horns politiopsigt (han overtalte hosekræmmere til at bøje deres skiltekroge tilbage fladt på væggen, i stedet for at lade dem stå lige ud) gør det umuligt fra St. Jørgensgades fortorv at dreje om på Østergades. Kælderluger til lukkede pakkældre er også farlige især om vinteren, for dem som om natten ville forbi de forangående.

Østergades belysning er ikke for god; den ville blive ulige bedre ved hængende lygter.


(Politivennen nr. 1, 1798, s. 14-16)