Det er unægteligt at der stadig er behov for at aflive adskillige dårlige fordomme og afhjælpe adskillige skadelige ting som stammer fra vankundighed blandt almuen på landet. Især når disse fordomme og denne vankundighed afstedkommer øjensynlig og blivende fordærv, og ikke blot er noget i sig selv uskyldigt og uskadeligt gøgl, som kun har rod i en død tro på overnaturligheder og meget sjældent viser sig i nogle dumme intetsigende foretagender. Mange af sådanne dårlige vankundighedsfrugter, som ikke blot er uskadeligt gøgl, bør udryddes.
Blandt de skadeligste af disse, vil jeg bare nævne den skik som så mange bønder, og jeg tror især bondekoner, har med at lade sig årelade hvert år. Nogle en og andre flere gange på visse årstider, så at man ofte i en åreladestue kan se rækker gennem hele stuen på en eller anden helgens navnedag hvor det er en ubrydelig lov at lade springe ham til ære. Selv tror de at denne åreladen er ganske fornøden for deres sundhed. Gud ved ellers, hvor bønderne er kommet p den ide, således at sørge for deres sundhed, for de er ellers ikke så villige til at gå til lægen, selv når de virkelig trænger til ham, men beroliger sig som oftest med den tanke, at er det Guds vilje de skal leve, så lever de nok alligevel, enten der så kommer doktor eller apoteker til dem. Skønt jeg nu ikke er læge, tror jeg dog at vide, at selvom åreladen i almindelighed i sygdomstilfælde kan være af største betydning, når det anvendes hensigtsmæssig og efter kyndig læges råd, så mistes denne dens virkning sikkert, når den således bruges så urigtig ofte og i flæng.
Mon det ikke var godt om det ingen årelader, som ikke aner om det er gavnligt eller ej, og som oftest gør det kun for fireskillingens skyld, blev tilladt at øse så meget godt blod ud, uden en kyndigs tilladelse og råd. Ligesom der er adskillige ting på apotekerne som ikke må fås uden attest fra vedkommende. Hvorfor skal man ikke lede menigmand til det bedre og nyttigere. Først ved lempelig og klog tvang, som kan bestå i med fornuft og hans frihed som moralske skabning, indtil han efter nogen tid selv indser det rette, eller i det mindste finder sig godvillig deri, når han ikke kan sige, at således gjorde hans forfædre før ham, og derfor vil han også gøre således. For det er næsten den eneste virkelige grund til de fleste af bøndernes ubøjelige særheder, at fædrene var og gjorde således, og så vil de også være og gøre sådan. Når derfor forældrene var fri for sådanne skadelige urimeligheder, skulle børnene ikke så let finde på at skabe sig nye selv.
K. H. S. Hygaiofilos *)
*) Det meddeles herved Politivennens læsere at det digtede navn her, såvel som andre, når de herefter findes med bogstaverne K. H. S. til venstre ikke er nogen maskeret forfatter, hvilket er lovstridigt, men at alle sådanne stykker er af mig selv. En skik, som flere redaktører har brugt. Det digtede navn står altså ikke for læserens skyld, men for at give vedkommende anmeldere, når flere som undertiden sker, berører en genstand, tilkende hvis anmeldelse jeg har brugt under stykkets forfattelse.
K. H. Seidelin
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 264, 14. maj 1803, s. 4201-4204)
Blandt de skadeligste af disse, vil jeg bare nævne den skik som så mange bønder, og jeg tror især bondekoner, har med at lade sig årelade hvert år. Nogle en og andre flere gange på visse årstider, så at man ofte i en åreladestue kan se rækker gennem hele stuen på en eller anden helgens navnedag hvor det er en ubrydelig lov at lade springe ham til ære. Selv tror de at denne åreladen er ganske fornøden for deres sundhed. Gud ved ellers, hvor bønderne er kommet p den ide, således at sørge for deres sundhed, for de er ellers ikke så villige til at gå til lægen, selv når de virkelig trænger til ham, men beroliger sig som oftest med den tanke, at er det Guds vilje de skal leve, så lever de nok alligevel, enten der så kommer doktor eller apoteker til dem. Skønt jeg nu ikke er læge, tror jeg dog at vide, at selvom åreladen i almindelighed i sygdomstilfælde kan være af største betydning, når det anvendes hensigtsmæssig og efter kyndig læges råd, så mistes denne dens virkning sikkert, når den således bruges så urigtig ofte og i flæng.
Mon det ikke var godt om det ingen årelader, som ikke aner om det er gavnligt eller ej, og som oftest gør det kun for fireskillingens skyld, blev tilladt at øse så meget godt blod ud, uden en kyndigs tilladelse og råd. Ligesom der er adskillige ting på apotekerne som ikke må fås uden attest fra vedkommende. Hvorfor skal man ikke lede menigmand til det bedre og nyttigere. Først ved lempelig og klog tvang, som kan bestå i med fornuft og hans frihed som moralske skabning, indtil han efter nogen tid selv indser det rette, eller i det mindste finder sig godvillig deri, når han ikke kan sige, at således gjorde hans forfædre før ham, og derfor vil han også gøre således. For det er næsten den eneste virkelige grund til de fleste af bøndernes ubøjelige særheder, at fædrene var og gjorde således, og så vil de også være og gøre sådan. Når derfor forældrene var fri for sådanne skadelige urimeligheder, skulle børnene ikke så let finde på at skabe sig nye selv.
K. H. S. Hygaiofilos *)
*) Det meddeles herved Politivennens læsere at det digtede navn her, såvel som andre, når de herefter findes med bogstaverne K. H. S. til venstre ikke er nogen maskeret forfatter, hvilket er lovstridigt, men at alle sådanne stykker er af mig selv. En skik, som flere redaktører har brugt. Det digtede navn står altså ikke for læserens skyld, men for at give vedkommende anmeldere, når flere som undertiden sker, berører en genstand, tilkende hvis anmeldelse jeg har brugt under stykkets forfattelse.
K. H. Seidelin
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 264, 14. maj 1803, s. 4201-4204)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar