17 juli 2014

Spørgsmaal angaaende en formeent Uskik i Frederiksberggaden.

Er det bønderne tilladt at køre op på fortovene for der at føre deres heste? Dersom samme ikke er tilladt, tror anmelderen med føje at burde gøre de ansvarlige opmærksom på det. For vandringsmanden passerer med møje og fare gennem nævnte gade især torvedagene, da fortoven besættes af heste og vogne og gaden er opfyldt af dem der hele tiden passerer ud og ind.

Anmelderen passerer just i denne tid nævnte gade daglig og har flere gange været udsat for at blive hilst af disse uberettigede fortovsgæster der i det man passerer deres bagdel, ofte får i sinde at træde tilbage og derved beskadige eller tilsøle den gående. Hvilket jeg også virkelig har set ske. Det synes derfor rimeligt at man bortviser disse uhøviske gæster, eller tiltale værten når han tålte dem på sit fortov. Man kan ikke kræve at politiet skal være allesteds nærværende, og det var en lettelse og tillige skønt når hver mand havde ret til og tillige ville påse orden uden for sin ejendom.

P***.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 67, den 3 August 1799, s 1059-1060)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar