Det er kendt nok at huslejlighederne på Christianshavn hverken er så efterspurgte eller så højt betalt som københavnske. Christianshavn bliver anset for at være en forstad og næppe den bedste. Så mange som kan, flytter derfra ind til byen, og enhver krymper sig ved at flytte derud.
Det er dog nok umagen værd at se på de årsager, der gør denne store og anselige del af byen så modbydelig, for med det samme at lære midlerne til at ophæve denne modbydelighed.
Som den første årsag viser sig straks broerne, der er så få og usle. Den ene af disse, Langebro, er endda så afsidesliggende, at den kun har en yderst lille del af passagen. Den er desuden alt for smal, ikke oplyst om natten og næsten rådnet op. Knippelsbro er da så godt som Christianshavns eneste bro, og i sandhed er den elendig. Lige så stor og anselig som den måtte syne i Christian den Stores nys anlagt Christianshavn, er den ussel og utilstrækkelig for byens nuværende færdsel og folkemængde. Den standsning i færdslen som sker når den åbnes for skibene, er altid højst ubehagelig og tidsspilde. Men den kan endog for de, som har meget vigtige ærinder, være særdeles skadelig.
Fra kl. 10 om aftenen til et par timer op ad dagen gør natrenovationen denne bro til den væmmeligste overgang, og er sikkert en særdeles vigtig årsag til den lede man har ved at bo på Christianshavn.
Slagtere er der kun få af, og kunne være så dyre som de vil, da de ikke altid går an at sende ind til byen efter kød.
Grønttorv mangler ganske, og de finere grøntsager må derfor hentes den lange vej fra Amagertorv.
Blæser vinden fra syd har man en plagende stank fra renovationsmagasinet. Blæser den fra øst lider man meget af den endnu slemmere stank fra trankogeriet.
Mange slags nyttige næringsveje drives slet ikke på Christianshavn, og for en mængde varer er der ikke engang butikker.
Alle forlystelser, spadseregange, komedier og klubber må søges på byens side. Amager vold må ikke bestiges. Landevejen uden for porten tilbyder hverken frisk luft eller behagelig udsigt.
Der kunne endnu opregnes flere ubehageligheder. Men det er måske bedre at holde op, da der er nok at afhjælpe for det første. Man tror dog slet ikke dette er ugørligt. Der behøves blot to eller i det mindste en god bred bro mere, og den der er skal gøres bredere. Der behøves blot at trankogeriet flyttes langt uden for byen, således som andre steder er skik, da ingen anden hovedstad paraderer med sådan en stankfabrik. Der behøves blot at indføre den langt rimeligere metode at bortføre renovationen i pramme, og at opvække den industri hos agerdyrkeren at benytte sig deraf til gødning. Der behøves endelig for at afbøde alle de øvrige mangler, kun at gøre landet uden for Amagerport behageligt, ved plantninger, og ved en offentlig have, og at gøre volden til en yndet offentligt spadseregang. Og man ville snart se Christianshavn kappes med København om at tiltrække sig beboere!
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 20. juni 1801, s.2631-2634)
Det er dog nok umagen værd at se på de årsager, der gør denne store og anselige del af byen så modbydelig, for med det samme at lære midlerne til at ophæve denne modbydelighed.
Som den første årsag viser sig straks broerne, der er så få og usle. Den ene af disse, Langebro, er endda så afsidesliggende, at den kun har en yderst lille del af passagen. Den er desuden alt for smal, ikke oplyst om natten og næsten rådnet op. Knippelsbro er da så godt som Christianshavns eneste bro, og i sandhed er den elendig. Lige så stor og anselig som den måtte syne i Christian den Stores nys anlagt Christianshavn, er den ussel og utilstrækkelig for byens nuværende færdsel og folkemængde. Den standsning i færdslen som sker når den åbnes for skibene, er altid højst ubehagelig og tidsspilde. Men den kan endog for de, som har meget vigtige ærinder, være særdeles skadelig.
Fra kl. 10 om aftenen til et par timer op ad dagen gør natrenovationen denne bro til den væmmeligste overgang, og er sikkert en særdeles vigtig årsag til den lede man har ved at bo på Christianshavn.
Slagtere er der kun få af, og kunne være så dyre som de vil, da de ikke altid går an at sende ind til byen efter kød.
Grønttorv mangler ganske, og de finere grøntsager må derfor hentes den lange vej fra Amagertorv.
Blæser vinden fra syd har man en plagende stank fra renovationsmagasinet. Blæser den fra øst lider man meget af den endnu slemmere stank fra trankogeriet.
Mange slags nyttige næringsveje drives slet ikke på Christianshavn, og for en mængde varer er der ikke engang butikker.
Alle forlystelser, spadseregange, komedier og klubber må søges på byens side. Amager vold må ikke bestiges. Landevejen uden for porten tilbyder hverken frisk luft eller behagelig udsigt.
Der kunne endnu opregnes flere ubehageligheder. Men det er måske bedre at holde op, da der er nok at afhjælpe for det første. Man tror dog slet ikke dette er ugørligt. Der behøves blot to eller i det mindste en god bred bro mere, og den der er skal gøres bredere. Der behøves blot at trankogeriet flyttes langt uden for byen, således som andre steder er skik, da ingen anden hovedstad paraderer med sådan en stankfabrik. Der behøves blot at indføre den langt rimeligere metode at bortføre renovationen i pramme, og at opvække den industri hos agerdyrkeren at benytte sig deraf til gødning. Der behøves endelig for at afbøde alle de øvrige mangler, kun at gøre landet uden for Amagerport behageligt, ved plantninger, og ved en offentlig have, og at gøre volden til en yndet offentligt spadseregang. Og man ville snart se Christianshavn kappes med København om at tiltrække sig beboere!
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 20. juni 1801, s.2631-2634)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar